For få unge mellem 13 og 17 år har i dag et fritidsjob.

Det mener regeringen, der derfor nu præsenterer et udspil om fritidsjob med en række foreslåede regelændringer.

Udspillet fremlægges på et pressemøde mandag i Sorø af beskæftigelsesminister Ane-Halsboe Jørgensen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Eksempelvis ønsker regeringen, at 13-15-årige, der går i grundskole, skal kunne varetage flere arbejdsfunktioner og begrænses mindre i, hvor de må arbejde.

Som eksempel nævner Ane Halsboe-Jørgensen, at unge i grundskolen i dag ikke må betjene en softicemaskine. Det skal ændres.

”Og hvis du arbejder på en tankstation, må du være der til klokken 22. Men hvis du arbejder på plejehjemmet ved siden af, skal du gå hjem klokken 20,” siger hun på pressemødet.

Unge mellem 15 og 17 år skal også have lov til at arbejde på skæve tidspunkter i alle brancher.

I dag har halvdelen af alle unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob. Det er 70.000 færre end i 1980’erne.

Selv om regeringen ønsker at flere får et fritidsjob, vil beskæftigelsesministeren ikke sætte tal på.

”Jeg synes jo, at når vi kigger ud på, hvad det kan at have et fritidsjob, så vil jeg gerne sige mange flere. Men det er op til den enkelte og den enkeltes familie,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Jakob Engel-Schmidt vil dog gerne tage den lidt længere. Han siger, at målet er ”flest muligt”.

”Regeringen mener, at det er sundt at have et arbejde ved siden af sin skole. Vi håber, at rigtig mange arbejdsgivere også vil være med,” siger han.

Videre ønsker regeringen, at den offentlige sektor også skal gøre mere for at skabe fritidsjob til unge. Regeringen har en ambition om, at en række offentlige institutioner skal have mindst ét fritidsjob til unge under 18 år.

Og så vil regeringen - som tidligere annonceret - afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for unge.

Arbejdsmarkedsbidraget, som alle lønmodtagere betaler, ligger på otte procent. Det koster 165 millioner kroner årligt at afskaffe det.