Coop lukker aarhusiansk klimabutik efter to år

Flere af tiltagene, der blev udviklet i testperioden skal nu rulles ud i andre af Coops kæder. 
Forsøget med Klima Kvickly blev sat i gang i maj 2022. | Foto: PR/Coop
Forsøget med Klima Kvickly blev sat i gang i maj 2022. | Foto: PR/Coop

Efter to års arbejde med at dreje kundernes indkøb og forbrug i en mere klimavenlig retning, lukker Coop nu klimalaboratoriet ”Klima Kvickly” i Bruuns Galleri i Aarhus. 

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Varehuset har igennem de seneste to år været indrettet til at teste konkrete tiltag i butikken som fx ordningen ”Tag den forreste” for at finde veje til at nedbringe klimaaftrykket, men bliver nu en almindelig Kvickly igen. 

Ifølge koncernen har tiltagene betydet, at CO2-aftrykket pr. solgt vare i butikken i dag er 14 pct. lavere end gennemsnittet for de øvrige af Coops butikker. I forbindelse med en test af klimamærket i september sidste år var tallet oppe på 21,3 pct.

”Det viser, at kunderne er meget motiverede for at gøre en konkret forskel i deres forbrug for at reducere klimabelastningen. Derfor har testen med Klima Kvickly været meget værdifuld og givet os nyttig inspiration til initiativer, vi vil rulle ud på landsplan,” siger ESG-chef Anne Mette Brasen, Coop.

Flere af initiativerne fra testen bevares og skal udbredes i andre butikker, skriver Coop. 

Ud over ”Tag den forreste”-skiltet, gælder det at give mere plads til lyst kød, f.eks. kylling, i forhold til rødt kød som især oksekød, klimavenlige opskrifter og et mere klimavenligt sortiment i convenience-konceptet ”Madcooperativet”.

”Klima Kvickly” har været en del af de klimatiltag, der skal hjælpe Coop i mål med sine klimaambitioner, der bl.a. handler om at reducere udledningen i scope 3, der er leverandørleddet, med 1 mio. ton allerede i 2030. 

Projektet var en del af de tiltag, der bl.a. blev startet op af Coops daværende klimachef Jonas Engberg, der for nylig stoppede som led i en omstrukturering. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også