Næsten halvdelen af alle nye 1.000-kronesedler er indleveret

Siden 30. november er der blevet indleveret nye 1.000-kronesedler til en samlet værdi af 9,1 mia. kr. Dele af detailhandlen har talt aktivt for at fjerne pengesedlen.
I november sidste år meddelte Nationalbanken, at 1000-kronesedlen skal afskaffes. Samtidig bliver alle andre pengesedler fra før 2009 også ugyldige. (Arkiv). | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
I november sidste år meddelte Nationalbanken, at 1000-kronesedlen skal afskaffes. Samtidig bliver alle andre pengesedler fra før 2009 også ugyldige. (Arkiv). | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Flere ombytter deres 1.000-kronesedler, efter at Nationalbanken har meddelt, at sedlerne bliver ugyldige næste år. Og nu er knap halvdelen af 1.000-kronesedlerne blevet indleveret.

Det oplyser Nationalbanken på sin hjemmeside.

Siden 30. november hvor Nationalbanken offentliggjorde, at flere pengesedler bliver ugyldige, er der indsamlet nye 1.000-kronesedler til en værdi af mere end 9 mia. kr.

Dermed er der stadig omkring 12 mio. 1.000-kronesedler i omløb fra den nyeste serie, der har danske broer som motiv. 

De nyeste 1.000-kronesedler og alle andre pengesedler fra serier, der er ældre end 2009, bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Nationalbanken vil i stedet udvikle en ny seddelserie, der efter planen skal lanceres i 2028 eller 2029.

Risiko for hvidvask

Grunden til, at 1.000-kronesedlen bliver afskaffet, er, at den ifølge Nationalbanken ikke længere er nødvendig, fordi de fleste betaler digitalt.

Udfasningen af 1.000-kronesedlen blev første gang meddelt af Nationalbanken i en pressemeddelelse.

”Med danskernes ændrede betalingsvaner er der ikke længere brug for 1.000-kronesedlen, og i praksis kan den endda være svær at anvende til betalinger,” lød det fra nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i meddelelsen.

I pressemeddelelsen fremgik det også, at afskaffelsen skete på baggrund af bekymringer og ønsker fra den finansielle sektor, detailhandlen og politiet.

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som hører under politiet, vil udfasningen af 1.000-kronesedlen gøre det sværere at hvidvaske penge.

Politienheden skrev i en pressemeddelelse i november, at 1.000-kronesedlen i højere grad end andre pengesedler udgør en risiko for kriminalitet på grund af den høje pålydende værdi. Samtidig vurderer politiet også, at 1.000-kronesedlen i højere grad end andre sedler bliver brugt til forfalskning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også