Udvidelseslysten tilbage i amerikanske dagligvarekæder

Det gælder også Target-koncernen, som nu følger med i striben af kæder, der sætter gang i butiksekspansionerne.
Target har mål om at åbne yderligere 300 butikker og ombygge kædens eksisterende 2000. | Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix
Target har mål om at åbne yderligere 300 butikker og ombygge kædens eksisterende 2000. | Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix

Efter en række år, der har båret præg af en lidt større forsigtighed og tilbageholdenhed, er udvidelseslysten nu tilbage blandt de amerikanske dagligvarekæder. 

Senest har Target tilsluttet sig rækken af dagligvarekæder, der sætter gang i butiksåbningerne som led i kampen om markedsandelene, skriver Reuters

Kæden har nu planer om at åbne yderligere 300 butikker og ombygge de eksisterende 2000, mens konkurrenten Walmart har i sinde at åbne yderligere 150 butikker. 

For Tagets vedkommende vil det mestendels være åbninger af store butikker, og disse skal efter planen finde sted over det kommende årti. Derudover skal der også frigøres mere plads til madsalget i butikkerne, da denne kategori siden 2019 har bidraget med et mersalg på 8 mia. dollars.

Target kunne for nyligt præsentere regnskabstal for årets fjerde kvartal, hvor det sammenlignelige salg faldt 4,4 pct. mod ventede 4,5 pct. - noget, der fik selskabets aktie til at stige i formarkedet. 

”Vores teams indsats ændrede momentum i vores forretning og forbedrede yderligere vores salgs- og trafikudvikling i fjerde kvartal, samtidig med at lønsomheden oversteg forventningerne,” lød det fra Brian Cornell, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Target, i regnskabet.

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ søstermedie, FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også