Hellofresh falder mest nogensinde efter droppede mål

Hellofresh har udsendt skuffende meldinger om indtjeningsudsigterne og samtidig droppet sine tidligere udmeldte mellemlange mål.
Hellofresh er fredag ude i det største fald nogensinde på børsen i Frankfurt.
Hellofresh er fredag ude i det største fald nogensinde på børsen i Frankfurt.
AF MARKETWIRE

Det tyske madleveringsselskab Hellofresh falder fredag mest nogensinde på børsen i Frankfurt efter skuffende meldinger om indtjeningsudsigterne.

Udover en skuffende prognose for 2023/24 dropper Hellofresh sine tidligere udmeldte mellemlange mål.

Det bliver hårdt straffet af investorerne, som har sendt aktien ned med 35 pct. til 6,436 euro.

”I betragtning af det meget anderledes driftsmiljø sammenlignet med det tidspunkt, hvor virksomheden først fastsatte sine mellemlange mål,” har bestyrelsen revurderet planen.

Og konklusionen fra bestyrelsen er, ”at det vil være usandsynligt”, at nå målene på 10 mia. euro i omsætning og 1 mia. euro i driftsresultat, EBITDA, i 2024/25.

Efter den overraskende nedjustering i regnskabet for tredje kvartal kalder analytiker William Woods fra Bernstein det for ”endnu et slag mod troværdigheden”.

I 2023/24 venter Hellofresh en omsætningsvækst på 2-8 pct. og et justeret EBITDA på 350-400 mio. euro. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News til sammenlignet ventet en vækst på 6,8 pct. og et EBITDA på 545 mio. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også