Makkerpar vil skabe Danmarks største butiksområde

Ifølge en analyse fra Cowi vil det nye butiksområde kunne øge detailhandelen i Billund Kommune med mere end en halv mia. kr.
Det nye butiksområde skal ligge mellem Billund og Grindsted. | Foto: Billund Kommune
Det nye butiksområde skal ligge mellem Billund og Grindsted. | Foto: Billund Kommune

I et forsøg på at holde på en større andel af detailhandelen i Billund Kommune, har to erhvervsprofiler nu lanceret et storstilet projekt, hvor man ønsker at bygge Danmarks største butiksområde. 

Det skriver Jydskevestkysten.

Projektudviklerne Michael Andersen fra Hanssen Ejendomme og Anders Bech Mathiesen fra Daugaard Pedersen skal stå i spidsen for projektet, der skal ligge mellem Billund og Grindsted, og som kommer til at udgøre et samlet areal på 160.000 m2. 

Ifølge en analyse fra Cowi vil det nye butiksområde kunne øge detailhandelen i Billund Kommune med mere end en halv mia. kr. 

”For et par år siden fik Billund Kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse, som viste, at hvis der ikke gøres noget nyt og væsentligt anderledes, så er der udsigt til, at de senere års nedgang i både omsætning og butikker vil fortsætte med at udhule det lokale handelsliv. Med etableringen af en Retail Park i stor skala vil vi ikke alene kunne bremse, men også vende den udvikling,” siger adm. direktør Michael Andersen fra Hanssen Ejendomme.

Bliver projektet godkendt af kommunen kan de første butikker åbne i 2026 ifølge planen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også