Coop om milliardstort ejendomssalg: "Vi har ændret risikoen"

Usikkerheder i ejendomsmarkedet og ny strategi har fået Coop til at frasælge store dele af deres ejendomme, fortæller virksomhedens ejendomsdirektør, Flemming Møller Hansen, til Børsen.
Flemming Møller Hansen er ejendomsdirektør i Coop. | Foto: PR / Coop
Flemming Møller Hansen er ejendomsdirektør i Coop. | Foto: PR / Coop

I forbindelse med strategien ”Fremtidens Coop”, som dagligvarekoncernen lancerede sidste år, frasolgte man en lang række ejendomme til pensionsselskabet Pensiondanmark for at finansiere investeringer for 4 mia. kr., der skal rulles ud i perioden 2023-2027.

Det er koncernens ejendomsdirektør, Flemming Møller Hansen, der står i spidsen for investeringerne, og han fortæller i et interview i Børsen, at Coop nu skal være være mindre eksponeret ejendomsinvesteringer, der kan være risikable.

Derfor har de valgt at luge ud i de største ejendomsinvesteringer, så de nu kun har mindre projekter tilbage.

“Det er et udtryk for, at vi har ændret risikoen. Det er ikke kun på grund af Coops situation, men også på grund af usikkerheden i markedet, som har været helt vild siden Ukraine-krigens begyndelse. Det har alle udviklere oplevet. Det er sværere og dyrere at få byggelånsfinansiering, og salget er også blevet sværere. De udfordringer gør, at vi er nødt til at ændre profil,” siger Flemming Møller Hansen til Børsen.

Strategien ”Fremtidens Coop” har, som navnet indikerer, som mål at fremtidssikre den andelsejede koncern, som i 2022 kom ud med et kritisk underskud på 628 mio. kr. efter skat.

Som et led i strategien går kæderne fra otte til de tre: discountkæden 365discount, supermarkedet Coop, der lige nu kører på testbasis, og nærbutikskæden Brugsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også