Just Eat henter et driftsoverskud over forventning trods svagt fjerde kvartal

Det positive driftsoverskud kommer på trods af en tilbagegang i antallet af ordrer i fjerde kvartal, hvor særligt det nordamerikanske marked var ramt.
Just Eats bude cykler rundt og leverer takeaway i stort set hele den vestlige verden. | Foto: Phil Noble/reuters/ritzau Scanpix
Just Eats bude cykler rundt og leverer takeaway i stort set hele den vestlige verden. | Foto: Phil Noble/reuters/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Fastfoodleverandøren Just Eat Takeaway klarer frisag i et surt europæisk marked onsdag, efter at selskabet har kunnet fremvise en opløftende justeret driftsindtjening for hele 2023.

Indtjeningen fremgår af Just Eats handelsopdatering for fjerde kvartal, der ellers som helhed bød på noget ringere læsning, end markedet havde ventet.

For mens både ordrerne og bruttotransaktionsværdien var en skuffende omgang i fjerde kvartal målt på konsensusestimater, modtages den justerede driftsindtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, positivt af investorerne.

Analytiker William Woods fra børshuset Bernstein er ikke videre skuffet over resultaterne i fjerde kvartal og påpeger ifølge Bloomberg News, at den justerede EBITDA på 320 mio. euro er over forventning.

Samme holdning deler Giles Thorne fra Jefferies, der i øvrigt fremhæver forretningen i Nordeuropa og den i Storbritannien samt Irland som lyspunkter i regnskabet.

Aktien i Just Eat stiger 0,5 pct. til 13,38 euro på børsen i Amsterdam i et surt fælleseuropæisk marked med et fald på 1,1 pct. i det brede Stoxx 600-aktieindeks.

Under forventning

Just Eats fjerde kvartal var ellers på mange måder ringere end ventet, viser konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News.

I sidste kvartal af 2023 aftog antallet af Just Eats ordrer til 223,1 mio. fra 239,8 mio. ordrer året før. Det svarer til en samlet tilbagegang på 7 pct., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald på 4,6 pct.

Modgangen var særligt drevet af den nordamerikanske forretning, der gik 13 pct. tilbage mod ventet 9,9 pct. Også de nord- og sydeuropæiske ordrer skuffede, mens ordrerne i Storbritannien og Irland nøjedes med at bakke 2 pct. mod konsensus på 2,7 pct.

Just Eats bruttotransaktionsværdi faldt på årsbasis 5 pct. til 6,75 mia. euro mod ventet 6,86 mia. euro. Bruttotransaktionsværdien udgør foruden Just Eats egen omsætning fra ordrerne også skatter, drikkepenge og øvrige gebyrer.

Også her var det den nordamerikanske forretning, der trak ned. Bruttotransaktionsværdien fra den nordamerikanske forretning var i fjerde kvartal 2,425 mia. euro, hvilket var en tilbagegang på 15 pct. sammenlignet med 2,858 mia. euro året før. Omvendt slog både den nordeuropæiske og den britiske samt irske forretning rekord.

”Vi er glade for, at både vores nordeuropæiske, britiske og irske segmenter har nået det høje kvartalsmæssige niveau for bruttotransaktionsværdien, hvilket viser styrken i vores europæiske forretning,” siger topchef Jitse Groen i regnskabet.

Forventningerne til 2024 vil blive offentliggjort, når Just Eat den 28. februar fremlægger det fulde regnskab for fjerde kvartal og 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også