Britisk detailkæde fastholder prognose for året

Mens dagligvaresalget var stærkt i julehandlen, kunne tøjsalget ikke helt følge med udviklingen.
Simon Roberts står som topchef i spidsen for Sainsbury's. | Foto: Henry Nicholls
Simon Roberts står som topchef i spidsen for Sainsbury's. | Foto: Henry Nicholls
AF MARKETWIRE

Den britiske supermarkedskæde J Sainsbury kunne i højtidsperioden fremvise et stærkt dagligvaresalg, der dog blev modarbejdet af et fald i tøjsalget.

Det har fået Sainsbury til at fastholde sin prognose for 2023/24, hvilket ikke just vækker begejstring blandt investorerne.

Aktien sendes ned med 4,5 pct. på børsen i London.

Dagligvaresalget voksede i perioden, der løber 16 uger frem til 6. januar 2024, med 9,3 pct., mens salget af tøj omvendt bakkede med 1,7 pct. Også det almindelige salg af forbrugsgoder under mærket Argos gik tilbage.

I de sidste seks uger frem til 6. januar var der tale om en tilbagegang i tøjsalget på 6,0 pct. og på Argos-forbrugsgoder på 4,2 pct.

Supermarkedskæden forklarer i sit regnskab, at tilbagegangen skyldes ”en exceptionel stærk præstation sidste år”, og at Argos præsterede over det generelle marked.

Sainsbury fastholder sine forventninger til 2023/24 om et justeret driftsresultat på 670-700 mio. pund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også