Søgsmål mod amerikansk kæmpefusion skudt ned

En distriktsdommer afviser retssag mod Krogers opkøb af dagligvarekæden Albertsons grundet manglende beviser på begrænset konkurrence.
Foto: Lisa Baertlein/Ritzau Scanpix.
Foto: Lisa Baertlein/Ritzau Scanpix.

En distriktsdommer har onsdag denne uge afvist endnu en retssag mod dagligvarekoncernen Kroger, der lige nu arbejder på opkøbet af Albertsons-kæden, skriver Reuters

Ifølge nyhedsbureauet lød søgsmålet på, at fusionen af de to kæder ville mindske konkurrencen og drive priserne op. Men det afviser dommeren Vince Chhabria, da sagsøgerne ikke har kunnet bidrage med tilstrækkelig information til at bekræfte, at fusionen ville skade dem. 

Det er anden gang et søgsmål mod den forestående fusion er blevet afvist. Og dommeren afviser ikke yderligere søgsmål. 

”Den foreslåede fusion – i det mindste som den er beskrevet af sagsøgerne - giver anledning til bekymring om konkurrencen blandt dagligvarebutikkerne,” udtaler Vince Chhabria, der vil give sagsøgerne tilladelse til at føre endnu en sag mod kæderne.

Hverken Kroger eller Albertsons har ønsket at kommentere på situationen ifølge Reuters.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også