Marks & Spencers omsætning steg med 11 pct. i første halvår

Den britiske dagligvare- og tøjkoncern kom stærkt ud af første halvår.
Marks & Spencer er en af de største detailkæder i Storbritannien. | Foto: John Sibley
Marks & Spencer er en af de største detailkæder i Storbritannien. | Foto: John Sibley
AF MARKETWIRE

Marks & Spencer stiger mest i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks efter et halvårsregnskab, hvor den britiske dagligvare- og tøjforhandler bragte et udbytte til aktionærerne for første gang i fire år.

”Et usædvanligt stærkt første halvår bekræfter, at Marks & Spencer drager fordel af de samme tendenser som Next inden for tøj og Sainsbury og Tesco inden for fødevarer,” siger Frederick Wild, der er analytiker i Jefferies, ifølge Bloomberg News.

Marks & Spencer fik et justeret resultat før skat på 360,2 mio. pund, og overgik dermed det gennemsnitlige analytikerestimat på 272,2 mio. pund.

Omsætningen steg 11 pct. sammenlignet med samme periode sidste år og endte på 6,13 mia. pund.

Af regnskabet fremgår det desuden, at Marks & Spencer åbner ni butikker i november, hvilket er en del af en bredere indsats om at lukke 67 underpræsterende butikker og åbne 100 nye.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også