Tidligere kommerciel direktør i Meny vil åbne ubemandet købmandskæde

De første to til tre butikker i konceptet ”Købmanden 24-7” ventes af åbne i år, skriver Dagligvarehandlen. 
Ubemandede butikker er dukket op flere steder de senere år, her er det en i Fjelstervang i Vestjylland. | Foto: Stine Schjøtler
Ubemandede butikker er dukket op flere steder de senere år, her er det en i Fjelstervang i Vestjylland. | Foto: Stine Schjøtler

De mindste byer i landet kan få kortere til nærmeste købmand, når et nyt ubemandet butikskoncept ”Købmanden 24/7” ser dagens lys. Det skriver Dagligvarehandlen.

Konceptet er målrettet de mindste byer med op til 250 husstande og vil efter planen etablere de første to til tre butikker inden nytår.

Bag initiativet står Finn Christiansen, der har mange års ledelseserfaring fra Dagrofa bl.a. som kommerciel direktør i Meny og sortimentschef i Spar. Han har desuden været i Coop som kæde og nonfoodchef i Kvickly i en årrække og driver i dag rådgivningsfirmaet Better Business Development, BBD. 

”Butikskonceptet til disse ubemandede butikker er skalerbart, og jeg ser et kæmpe potentiale i denne type butikker, som kan servicere forbrugerne uden for den normale åbningstid med et dagligdags sortiment som eksempelvis tankstationer ikke kan tilbyde,” siger Finn Christiansen, der vurderer, at de enkelte butikker skal have en årlig omsætning på to mio. kr. for at være lønsomme.

Flere er skudt frem

De ubemandede butikker er skudt frem flere steder i landet de senere år. Ved hjælp af Mitid eller andre digitale løsninger, er det blevet lettere at drive de ubemandede og ofte døgnåbne butikker. 

Tendensen er samtidig blevet forstærket af, at der er blevet længere mellem dagligvarebutikker i yderområderne, fordi forretningsgrundlaget er svækket.

Blandt de aktører, der arbejder med ubemandede butikker er Retail 360 Box Solution, der står bag en løsning med containerbutikker.

”Da vi startede projektet op, sagde jeg, at der cirka var plads til et par hundrede containerbutikker rundt i Danmark, og det tror jeg stadigvæk på.,” sagde adm. direktør for Retail 360 Box Solution, Mads Laursen, til DetailWatch sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også