Danskernes tilbudsjagt intensiveres

En ny stikprøveundersøgelse viser ifølge Dagligvarehandlen, at danskerne oftere går på jagt efter gode tilbud. 
Priskrigen er i gang i den danske dagligvarebranche, hvor Coop eksempelvis netop har meddelt, at man sænker prisen på 163 varer i Kvickly og Superbrugsen. (Arkivfoto.) | Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix.
Priskrigen er i gang i den danske dagligvarebranche, hvor Coop eksempelvis netop har meddelt, at man sænker prisen på 163 varer i Kvickly og Superbrugsen. (Arkivfoto.) | Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix.

Trods faldende inflation og priser i supermarkederne går danskerne stadig oftere på tilbudsjagt, skriver Dagligvarehandlen på baggrund af en stikprøveundersøgelse, der er foretaget at analysebureauet AIM Create. 

I undersøgelsen er 1.000 danskere blevet bedt om at forholde sig til deres indkøbsadfærd, og her svarer 53 pct., at de oftere kigger efter gode tilbud, når de køber ind. I august sidste år var tallet 48 pct. 

Også kundestrømmen i de danske discountforretninger er stigende, og næsten hver tredje, 32 pct., svarer i undersøgelsen, at de oftere køber ind i discount, hvor tallet for et år siden var 22 pct. 

Undersøgelsen kommer samtidig med, at priskrigen mellem de danske dagligvarekæder bliver stadig mere intens – blandt andet som følge af de forestående årsforhandlinger med leverandørerne. 

Senest har Coop meddelt, at man sænker priserne på 163 varer i Kvickly og Superbrugsen, mens man i Salling Group har bebudet, at man kommer til at lægge ”massivt” pres på priserne i anden halvdel af 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også

Jeff Gravenhorst har en fortid i ISS, hvor han var adm. direktør fra 2010 til 2020. | Foto: Stine Bidstrup

Coop Danmark finder ny formand

For abonnenter