Lidl køber yderligere ti tidligere Aldi-butikker i nye dele af Danmark

Med udvidelsen har Lidl 154 butikker i Danmark.
"Vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer,” siger Jens Stratmann, adm. direktør for Lidl. | Foto: Pr/lidl Danmark
"Vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer,” siger Jens Stratmann, adm. direktør for Lidl. | Foto: Pr/lidl Danmark
Ritzau

I forbindelse med dagligvarekæden Aldis lukning i Danmark køber discountkæden Lidl ti tidligere Aldi-butikker.

Købet sker gennem kæden Rema 1000.

I februar 2023 købte Lidl fire butikker og fem projekter fra Aldi.

Med disse udvidelser er kæden oppe på 154 butikker på tværs af Danmark.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Rema 1000 har købt 114 ud af 188 tidligere Aldi-butikker i Danmark. Købet blev godkendt i slutningen af august 2023.

Rema 1000 har dog forpligtet sig til at frasælge ”et mindre antal af butikkerne”, så købet ikke ender med at skade konkurrencen i nogle lokalområder.

Det er ti af disse butikker, som Lidl har købt.

De nye Lidl-butikker ligger i i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Hirtshals, Holstebro, Viborg og Aabybro.

”Vi satte os et ambitiøst mål om at nå 150 butikker i det nuværende forretningsår. Det er en ekspansion uden sidestykke i Lidls danmarkshistorie, og en udvikling vi er meget stolte af,” siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.

Får tilbudt job

Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker får tilbudt ansættelse i Lidl.

”Vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer,” siger Jens Stratmann.

På grund af sit omfang skal aftalen godkendes af Konkurrencestyrelsen.

Når de juridiske aspekter af handlen er på plads, begynder ombygningen af butikkerne.

I maj annoncerede dagligvarekæden, at man udfaser al salg af tobak inden udgangen af 2028. Som led i dette vil samtlige nye Lidl-butikker ikke have tobak på hylderne.

Det gælder også de ti nye adresser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også