Kædedirektør: Den sidste Irma lukker i april

Den endelige slutdato for Irma-kæden kommer nærmere og præciseres nu til senest uge 15 ifølge konstitueret kædedirektør.
Den konstituerede Irma-kædedirektør forventer nu, at de sidste Irma-butikker lukker senest i uge 15 af 2023. | Foto: Finn Frandsen
Den konstituerede Irma-kædedirektør forventer nu, at de sidste Irma-butikker lukker senest i uge 15 af 2023. | Foto: Finn Frandsen

Afviklingen og lukningen af Coops efterhånden hedengangne Irma-kæde fortsætter med at blive trukket i langdrag, efter Coop i starten af året meldte ud, at kæden skulle forsvinde fra det danske marked.

I første omgang var planen, at Irma-kæden skulle udfases i første kvartal 2023. I juli fortalte konstitueret Irma-kædedirektør Martin Brinch Jöhncke så til Berlingske, at lukningen af de sidste butikker er skudt til foråret 2024. Nu præciserer han lukningsplanen til Finans og uddyber, at de sidste Irma-butikker vil lukke senest i uge 15, dvs. i midten af april.

Fra omkring uge 8 i 2023 vil Coop påbegynde konverteringen af de sidste otte Irma-butikker, som altså mister de blå skilte senest i uge 15.

”Man skal aldrig sige aldrig,” svarer Martin Brinch Jöhncke dog til Finans på spørgsmålet om, hvorvidt planen endnu engang kan blive skubbet.

Lukning koster mindst 270 mio. kr.

Han uddyber, at grunden til, at planen med at lukke Irma fortsat skubbes, handler om, at det konceptarbejde, som Coop foretager i forhold til den nye Coop-kæde er mere omfangsrigt end først antaget og derfor tager længere tid end ventet.

Den nye Coop-kæde indledes med to testbutikker, der åbner i slutningen af oktober i henholdsvis det den nuværende Irma i Codanhus på Frederiksberg i København og en nuværende Superbrugsen i Hinnerup ved Aarhus.

Irma har rødder tilbage til 1886 og har været en del af Coop siden 1982. Indtil Coops udmelding om, at kæden skulle lukkes, bestod kæden af 65 butikker i og omkring Storkøbenhavn.

Thomas Nielsen, afgående kædedirektør for 365discount-kæden i Coop og kommende Løvbjerg-topchef, fortalte mandag til Børsen, at lukningen af Irma koster Coop minimum 270 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også