Englands centralbank advarer om fortsat høje fødevarepriser

I juni var inflationen i britiske fødevarepriser på 17,3 pct. 
Foto: Henry Nicholls
Foto: Henry Nicholls
AF MARKETWIRE

Bank of Englands cheføkonom, Huw Pill, advarer om, at de høje priser i de britiske supermarkeder risikerer ”aldrig” at aftage fra nuværende høje niveauer.

Det er, selv om de globale råvarepriser ellers er aftaget væsentligt, siger den britiske centralbanks cheføkonom ved et onlinearrangement ifølge Bloomberg News.

”Desværre er dagene med aftagende fødevarepriser synes at være noget, vi ikke kommer til at se foreløbig, hvis da nogensinde,” siger Huw Pill.

”Vores forventning er i øjeblikket, at inflationen på fødevarer vil aftage til omkring 10 pct. ved udgangen af året og så yderligere næste år.”

”Det er stadig ikke et behageligt niveau,” tilføjer cheføkonomen.

Kommentarerne understreger inflationshovedpinen, som briterne i øjeblikket sidder med.

I juni var inflationen på fødevarer 17,3 pct. Selv om inflationen skulle svækkes til omkring 10 pct., som Bank of England venter, er der stadig lang vej til centralbankens inflationsmål på 2 pct. om året.

”Da vi har set ret betydelige fald i de internationale fødevarepriser de seneste måneder, regner vi med, at det på et tidspunkt vil bevæge sig gennem systemet, i takt med at nogle af kontrakterne fra sidste år udløber,” siger Huw Pill.

Renteforhøjelser har ikke slået igennem

Bank of Englands cheføkonom varsler samtidig, at centralbankens mange renteløft endnu ikke har slået igennem.

Renten blev i august løftet med 25 basispoint til 5,25 pct. På den ene side er der en risiko for, at renterne på nuværende tidspunkt er for høje, siger Huw Pill ifølge Bloomberg News. På den anden side er der også en risiko for, at renterne skal endnu højere op.

Den samlede inflation i Storbritannien var i juni 7,9 pct. Det er stadig ”alt for højt”, siger Huw Pill, der først ser inflationen aftage til 5 pct. frem mod udgangen af året. Først i første halvår af 2025 ses inflationen ramme målet på 2 pct.

Ved den seneste renteforhøjelse advarede Andrew Bailey, der er centralbankchef i Bank of England, at den sidste strækning i kampen mod inflationen vil være en længere periode med renter i et restriktivt niveau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også