Tesco kaster atter flere millioner efter britisk ægindustri

I alt 10 mio. pund svarende til over 86 mio. kr. giver Storbritanniens største supermarkedskæde til landets ægproducenter. 
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Forsyningsproblemer som følge af fugleinfluenza og stigende omkostninger på energi såvel som foder har kostet dyrt for den britiske ægindustri. Derfor kaster Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, nu yderligere millioner efter industrien, skriver Reuters

Ifølge nyhedsbureauet er der tale om en støtte i form af i alt 10 mio. pund svarende til over 86 mio. kr. 

”Støttepakken vil blive udbetalt til leverandører og dække omkostninger af håndtering, processering og ægproduktion, herunder alle prisstigninger på foder for landmændene,” skriver Tesco ifølge Reuters i en udtalelse. 

Tesco støttede sidste år industrien med 26,4 mio. pund. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også