Klumme: Inflationen påvirker fortsat forbrugeradfærden markant

Inflationen falder, men vi mangler fortsat at se den store effekt på fødevarepriserne, og kunderne er blevet mere omstillingsparate, skriver Elin Scotford, forretningsudvikler i analysehuset GFK.
"Der er blandede signaler og tab af tillid på agendaen, men måske faldende priser kan råde bod på det," skriver Elin Scotford, Business Development Manager hos GFK Consumer Panel Services. | Foto: PR/GFK
"Der er blandede signaler og tab af tillid på agendaen, men måske faldende priser kan råde bod på det," skriver Elin Scotford, Business Development Manager hos GFK Consumer Panel Services. | Foto: PR/GFK
Af Elin Scotford, Business Development Manager hos analysevirksomheden GFK Consumer Panel Services (CPS)

”Nu kan vi snart trække vejret mere roligt og forvente, at priserne falder i niveau.” 

Sådan er der sikkert mange kunder, der tænker, når de læser, at inflationen fortsat falder. Desværre er det ikke altid tilfældet.

Aktuelt oplever vi meget høje temperaturer i Europa, hvilket kan påvirke afgrøderne. Det betyder færre produkter og højere priser, hvilket vi også oplevede i 2018. Dertil kommer, at regnen, nu hvor den endelig falder, kommer i nærmest for store mængder. 

En nylig adfærdsundersøgelse fra GFK CPS viser, at de to primære områder, der bekymrer danskerne, er økonomi/budget og miljøet, der udgør henholdsvis 47 pct. og 44 pct.

Begge områder ser en stigning i forhold til samme undersøgelse sidste forår, hvor områderne udgjorde henholdsvis 40 pct. og 36 pct., så det er tydeligt, at forbrugernes økonomi er stærkt påvirket, og at miljøpåvirkningerne ikke går ubemærket hen. Faktisk er det kun i Italien, at forbrugerne bekymrer sig mere om miljøet end i Danmark. Frankrig og Spanien holder sig på samme niveau.

Godt hver fjerde køber mindre

Men inflationen har allerede påvirket forbrugernes adfærd solidt, og faktisk viser GfK Consumer Panel Services’ undersøgelse, at 28 pct. af de danske forbrugere enten køber mindre eller meget mindre, når det gælder mad, drikkevarer, personlig pleje eller såkaldt ”home care products”. 

Tilmed svarer 44 pct., at de er bekymrede for, at priserne kan stige yderligere, og at det vil påvirke deres købsadfærd. Kombineret med at 29 pct. af danskerne svarer, de er sure på detailhandlerne og føler sig snydt og manipuleret på priserne, kan det tolkes derhen, at fødevarepriserne er nået ud over smertegrænsen, og at det kun kan skade detailhandelen, hvis prisniveauet fortsætter eller skulle gå op. 

Også medlemskort til fitness og lignende får et slag på samlet set 34 pct., køb af nyt tøj viser, at 49 pct. af de adspurgte danske forbrugere enten køber mindre eller meget mindre. Også ferien er i skudlinjen med henholdsvis 17 pct., der svarer meget mindre og 24 pct., der svarer mindre end tidligere, når det gælder at bruge midler på ferierejser. 

Sidst men ikke mindst er vores yndlingshøjtid i farezonen. Her gælder det nemlig, at 40 pct. forventer at bruge mindre eller meget mindre på juledekorationer og pynt.

Der er blandede signaler og tab af tillid på agendaen, men måske faldende priser kan råde bod på det.

Undersøgelsen fra GFK Consumer Panel Services er en online undersøgelse lavet med et panel af respondenter fra 18 europæiske lande. Målgruppen er såkaldte ”main shoppers”, dvs. husstandsmedlemmer, der er helt eller delvist ansvarlige for indkøb af dagligvarer, repræsentativ for befolkningen i forhold til alder (18+) og køn for det respektive land. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også