Det blev markant dyrere for forbrugerne at gå i supermarkedet sidste år, hvor priserne på smør, mælk, brød og andre dagligvarer steg med historisk fart. 

Presset på husholdningsbudgetterne var dog ikke det eneste, der steg – det gjorde også de mængder af mad, der blev kasseret i Salling Group og Coop. 

Det viser årsrapporterne fra koncernerne, der blandt andet står bag kæderne Føtex, Netto, Bilka og Brugsen samt 365discount. Ud over de økonomiske nøgletal rapporterer begge også, hvordan bundlinjen ser ud, når det gælder områder som klima, miljø og madspild, og her gik udviklingen altså i den gale retning.

I Salling Group steg madspildet til det højeste i de seneste fem år og betød, at 2,01 pct. af fødevarerne blev kasseret mod 1,93 pct. i 2021. I vægt drejede det sig om 44,4 ton mad, der blev i overskud.

I Coop steg spildprocenten fra 1,2 pct. i 2021 til 1,4 pct. i 2022 – målt på omsætningsværdi. Omregnet til mængder var tallet 2,5 pct., hvilket altså er højere end hos Salling Group.

”Det er klart, vi ikke er tilfredse. Vi skal selvfølgelig sælge de varer, vi køber ind, alt andet er spild af ressourcer. Vi kommer nok aldrig ned på nul, men vi skal tæt på,” siger Thomas Roland, chef for ansvarlighed og kvalitet i Coop. 

”Vi er udfordret i at nå vores egne mål, men de bedste af vores butikker ligger dernede, så det kan lade sig gøre.”

Heller ikke i Salling Group ser CSR- og kommunikationschef Henrik Vinther Olesen året som bestået.

”Vi er ikke tilfredse og vil længere ned, men når det er sagt, er vi er ret godt med og har en lav spildprocent,” siger han.

Køber mindre

Det øgede madspild rammer et ømt punkt i dagligvarekæderne, der begge har bekæmpelse af madspild højt på den samfundsansvarlige agenda. I Salling Group er ambitionen en halvering af spildet i 2025 målt i forhold til mængden i 2015, og i Coop er målet at komme under 1 pct. målt på omsætningsværdi. 

Begge arbejder internt med tiltag i kølediskene som datovarer og ”bedst før”-skiltning og eksternt med donationer til madspildsorganisationer som Too Good To Go, Stop Spild Lokalt og Fødevarebanken. 

Samtidig har sidste års hæsblæsende inflation skærpet fokus på madspild bredere i offentligheden. Det råber groft sagt højere til himlen, når der smides mad ud i store mængder ét sted, mens det er blevet sværere at få mad på bordet et andet. 

Ironisk nok har netop sidste års voldsomme prisstigninger og forbrugernes reaktion været medvirkende til at øge madspildet, forklarer Salling Group. 

”Når folk køber lidt færre varer, falder omsætningshastigheden på nogle varer, og så er der desværre også flere varer, der går tabt,” siger Henrik Vinther Olesen fra Salling Group.

Kan man ikke regulere det via sit indkøb?

”Dilemmaet er, at vi gerne vil have en lav madspildsprocent og samtidig have varer på hylderne. Der er sket et skifte, hvor forbrugerne går fra varer, der måske er lidt dyrere, til nogle lidt billigere, og der skal man finde balancen i indkøb. Det har været svært, især fordi skiftet er sket så hurtigt.”

I Forbrugerrådet Tænk ser Camilla Udsen, der er projektchef for fødevarer, udviklingen gå i den forkerte retning. 

”Detailhandlen spiller en virkelig central rolle i bekæmpelsen af madspild, derfor er det rigtig ærgerligt, at madspildet er blevet højere. Og det er jo ekstra ærgerligt i en tid, hvor priserne netop er steget,” siger Camilla Udsen.

Hun mener, at det peger tilbage på dagligvarehandlens evne til at styre indkøbene og kalder det et ”kæmpe dilemma”, at spildet samtidig er vokset i et år, hvor de fleste husholdninger har haft råd til mindre.

”Der er jo noget underligt i, at priserne er steget, og madspildet også er steget, for så er alle tabere i stedet for, at de (dagligvarebutikkerne, red.) kunne have solgt de varer, der var ved at udgå, billigere,” siger Camilla Udsen og fortsætter: 

”Det er nemt at sige, men det handler jo om lagerstyring og om at kunne indstille sine systemer, så man kan omstille sig hurtigere og måske overveje at holde lidt igen med prisstigningerne, når der sker et skift.”

Falsk billede

Hos Coop erkender Thomas Roland tilsvarende, at koncernen indkøbsmæssigt ikke har kunnet følge hurtigt nok med opbremsningen i forbruget.

”Vores sourcing – altså det, vi køber hjem til butikkerne – er i høj grad baseret på, hvad vi erfaringsmæssigt sælger. Der er vi gået fra to år under corona, der har givet os et falsk billede af, hvor meget vi kan sælge, til at blive ramt af inflation, der gør, at kunderne holder igen,” siger han.

”Der har været et kæmpe udsving, som vores systemer har været dårligt justeret til at tage højde for.”

Ud over de strukturelle ændringer har Coop også forbedret sine egne data efter implementeringen af it-systemet SAP, der har været i gang gennem flere år, uddyber han. 

”Fordi vi nu er overgået til SAP, har vi fået et mere retvisende billede, hvor vi nok før har underrapporteret især på frugt og grønt. Så det er ikke nødvendigvis, fordi vi er blevet dårligere eller har smidt mere ud, selvom det har været et udfordrende år.” 

Ifølge Miljøministeriet bliver der hvert år produceret 1.240.000 ton madaffald – heraf udgør madspild, som er den del, der kan spises, omkring 750.000 ton. Størstedelen genereres i hjemmene, hvor madspildet i 2021 opgøres til 247.000 tons, mens det i detailhandlen var 96.000 ton.

Samtidig har Miljøstyrelsen estimeret, at discountbutikkerne har et større madspild end supermarkeder og varehuse. Det billede nikker Coop genkendende til.

”Discountbutikkerne har en lidt højere kassering end supermarkederne, og det skyldes også, at der er færre hænder til at holde øje med, om der er varer, der er ved at løbe ud og skal ”skubbes frem” – og når discount vokser, er det også med til at øge spildet,” siger Thomas Roland.