Dagligvaregigant skuffede med tallene for tredje kvartal

Supermarkedskæden Costco Wholesale skuffede både på omsætning og indtjening i tredje kvartal.
Marketwire

Tredje kvartal gik ikke som planlagt for supermarkedskæden Costco. 

I eftermarkedet faldt aktien 0,4 pct. efter regnskabet.

I kvartalet omsatte selskabet netto for 52,6 mia. dollar, hvilket var 1,9 pct. mere end i samme periode sidste år, men det var under analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 53,83 dollar.

Indtjeningen per aktie faldt til 2,93 dollar fra 3,04 dollar, hvor analytikerne havde regnet med 3,30 dollar.

Det sammenlignelige salg i supermarkeder, som har været åbne i mere end et år, voksede med 3,5 pct. opgjort eksklusive brændstof. Her var der estimeret 4,3 pct. af analytikerne.

Det sammenlignelige salg steg mindre i USA med 1,8 pct., mens det i Canada steg med 7,4 pct. På de øvrige markeder, herunder Mexico, var der en fremgang på 8,4 pct.

Costco driver 838 varehuse verden over. Størst er selskabet i USA med 578 lokationer, dernæst Canada med 107 forretninger, og på tredjepladsen kommer Mexico med 40 varehuse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også