Norsk dagligvarekæde vil indføre restriktioner på drikkevarer

Den verserende strejke på flere bryggerier i Norge får nu konsekvenser ude i detailhandlen, hvor Kiwi vil begynde at sætte restriktioner på drikkevarer, så der ikke bliver udsolgt.
Foto: Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Kiwi i Norge vil indføre restriktioner på drikkevarer, skriver mediet VG.

”Vi oplevede i dag, at der var stor efterspørgsel på drikkevarer. Derfor har vi indført restriktioner på multipakker med drikkevarer,” siger Kristine Aakvaag Arvin, der er kommunikationschef i Kiwi til VG.

Hos Coop, der er konkurrent til Kiwi, ser man det endnu ikke nødvendigt at sætte restriktioner på drikkevarer, fortæller selskabets kommunikationschef Harald Kristiansen. Han mener stadig, at der er stor variation i udvalget, men pointerer samtidig, at der har været større efterspørgsel på drikkevarer siden strejken brød ud mandag morgen.

Strejken har blandt andet ramt de to danskejede bryggerier Ringness og Hansa Borg, der er ejet af henholdsvis Carlsberg og Royal Unibrew.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også