Avancen i dagligvarehandlen er presset i bund

Både i discountbutikker og supermarkeder faldt bruttoavancen sidste år til det laveste i 14 år trods store prisstigninger, skriver Finans.
Mens priserne er steget i discountbutikker og supermarkeder er forretningernes indtjening faldet, skriver Finans. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/ritzau Scanpix.
Mens priserne er steget i discountbutikker og supermarkeder er forretningernes indtjening faldet, skriver Finans. | Foto: Laura Bisgaard Krogh/ritzau Scanpix.

Selvom prisstigningerne på smør og mælk og andre dagligvarer har været markante i 2022, afspejler det sig langt fra i dagligvarebutikkernes indtjening, skriver Finans.

Ifølge beregninger, mediet har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, faldt bruttoavancen seneste år til et historisk lavt niveau i både supermarkeder og discountbutikker.

I sidste kvartal i 2022 var bruttoavancen 9,89 pct. for supermarkeder og 6,52 pct. for discountforretninger, hvilket er det laveste i 14 år. Til sammenligning var bruttoavancerne i samme kvartal i 2021 henholdsvis 13,51 pct. og 8,17 pct. 

Den højeste bruttoavance havde supermarkederne i fjerde kvartal 2009 med 20,98 pct., mens discountbutikkerne nåede et højdepunkt i andet kvartal 2011 med en bruttoavance på 13,02 pct.

Debat om indtjening

Flere dagligvarekoncerner har meldt om pres på avancen i 2022 på grund af stigende priser fra producenter og på energi. Det har bl.a. fået Coop til at varsle det største underskud nogensinde med et trecifret millionbeløb.

I Dagrofa, der kom ud med vækst på top- og bundlinje for året, lød det tilsvarende, at butikkernes forretning var presset, mens koncernens foodservice-forretning voksede og trak væksten. 

I Rema 1000 viste 2022-regnskabet det næstbedste resultat i fem år. Væksten i discountkæden fik Forbrugerrådet Tænk til at undre sig.

”Det får mig til at revurdere mit syn på, hvor hårdt det er at drive detailhandel i Danmark. Jeg siger ikke, at alle har det lige så godt som Rema 1000, men det kan åbenbart godt lade sig gøre at tjene gode penge,” sagde Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk. 

Den skepsis blev dog afvist af Rema 1000.

Venter prisfald

Prisstigningerne på fødevarer har siden inflationen for alvor tog fat sidste år fået diskussionen til at bølge om, hvem der har ansvaret for, at det er blevet dyrere at fylde køleskabet. Seneste sommer igangsatte den daværende socialdemokratiske étpartiregering i den forbindelse et pristjek for at sikre, at virksomhederne ikke skummede fløden på bekostning af forbrugerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelse konkluderede for nylig i en undersøgelse, der blev igangsat af prisudviklingen på smør og gas, at prisstigningerne ikke har været højere i Danmark end i andre sammenlignelige lande.

I takt med at både inflation, råvare- og energipriser i 2023 er faldet igen, har flere dagligvarekoncerner meldt ud, at de venter prisfald i foråret. Flere har allerede sænket priserne på de første varer. I Salling Group har ledelsen i et brev til leverandørerne samtidig presset på for at få priserne yderligere ned ifølge en mail, som Finans tidligere fredag skrev. 

”I betragtning af at vi indgik i forhandlinger, da omkostningerne steg, er det rimeligt og berettiget, at fald i omkostninger også skal afspejle sig i lavere priser,” skriver Viktor Jegesi, der er koncerndirektør i Salling Group, i brevet til leverandørerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også