Tidligere Føtex-direktør: Flyt fokus fra kvinder i bestyrelsen til første lederjob

8. MARTS: ”Det handler ikke om at have 30 års erfaring i detailhandlen,” siger Anja Madsen, der savner mere proaktivt fokus i den danske dagligvarebranche. 
Energikrise og inflation burde bane vej for flere kvinder, kompetencer og tankegange i ledelserne, "men det er ikke altid det, vi ser," siger Anja Madsen. | Foto: Joachim Ladefoged
Energikrise og inflation burde bane vej for flere kvinder, kompetencer og tankegange i ledelserne, "men det er ikke altid det, vi ser," siger Anja Madsen. | Foto: Joachim Ladefoged

Fra de britiske dagligvarekæmper Tesco og Sainsbury’s til tiden som direktør for Føtex i Danmark, der sluttede i januar, har Anja Madsen prøvet kræfter med flere detailorganisationer end de fleste. 

Undervejs har den internationale profil både navigeret i en ”barsk mandekultur” på golfbanen og pubben, og også draget sig sine egne konklusioner omkring, hvorfor kønsbalancen stadig halter i den danske detailbranche – og hvad der kan gøres ved det. 

”Jeg synes, der er alt for meget fokus på bestyrelsesniveauet. Det er de unge kvindelige ledere, vi skal hjælpe op. Derfor er mit personlige fokus meget mere på der, hvor de starter med at blive ledere,” slår hun fast. 

Da Anja Madsen i 2020 vendte tilbage til Danmark, overraskede det ”chokerende” lave niveau af kvindelige ledere hende først og fremmest fordi, vi havde styr på de faktorer, man stadig diskuterede i England: Barsel og børnepasning. Men alligevel var kønsbalancen ikke bedre end i Storbritannien. 

Dernæst bemærkede hun, at skævheden langt fra kun var til stede i topledelserne, hvor den danske dagligvarebranche indtil videre kun tæller mænd

”Man kunne måske tænke, at det først var på executive-niveau, at uligheden begynder, men det er det overhovedet ikke. Det er faktisk i de lavere niveauer,” siger den tidligere Føtex-direktør.

”I detailhandlen har vi både teamkoordinatorer, teamledere, funktionschefer og varehuschefer. Det er allerede, når man kommer ind på funktionschefniveau, altså mellemlederniveauet, at man begynder at se ret store forskelle,” siger hun – på trods af at dagligvarebranchen generelt har lige så mange kvinder som mænd ansat.

Derfor gælder det for Anja Madsen om at fokusere på den ”pipeline” af unge kvinder med lederpotentiale, som koncernerne ”proaktivt” bør støtte, anerkende og opmuntre til at tage de første chefjobs. 

Tryghed og selvtillid

Det proaktive fokus ser hun i højere grad gøre sig gældende i England, hvor dagligvarekæderne blandt andet holdt store events specifikt for kvindelige ledere og varehuschefer og organiserede kvindespecifikke mentorprogrammer. Men samme tilgang kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark, påpeger hun. 

”Jeg tror ikke, det er noget, som ville falde i god jord herhjemme. I Føtex kunne jeg finde på at gå hen til en kvindelig varehuschef og sige, det var sejt, vi havde nogle nogle som hende. Men de fleste ville ikke tale om sig selv som kvindelig leder,” siger Anja Madsen. 

I stedet peger hun på vigtigheden af at synliggøre rollemodeller, der ikke nødvendigvis er bestyrelsesmedlemmer eller direktører, men har en stilling bare et par niveauer over de kvindelige medarbejdere. Dernæst kan mentorprogrammer, enten en til en eller i grupper, give muligheder for at lufte, hvilke udfordringer, kvinderne ser i at tage en lederstilling. Men i Danmark vil det nok fungere bedst med programmer, der henvender sig begge køn, og hvor kvinder med potentiale opfordres til at deltage, fremhæver hun. 

”Til sidst tror jeg, det betyder meget, at der på et eller andet tidspunkt er en kollega eller en chef, der har anerkendt dig for at være god til et eller andet – at nogen tror på dig.” 

Og det er de mandlige chefer ikke nødvendigvis så gode til at huske, siger hun – ”de er måske mere task focused.”

De fleste kvindelige varehuschefer, Anja Madsen har mødt i Danmark, ville ikke tale om sig selv specifikt som kvindelige ledere – til forskel fra i Storbritannien. | Foto: Joachim Ladefoged
De fleste kvindelige varehuschefer, Anja Madsen har mødt i Danmark, ville ikke tale om sig selv specifikt som kvindelige ledere – til forskel fra i Storbritannien. | Foto: Joachim Ladefoged

”Det er de tre ting, jeg har hørt, når jeg har sat mig ned med kvindelige medarbejdere og spurgt, hvad der har gjort en forskel for dem, både i England og herhjemme.” 

Helt kortfattet går det ud på at opbygge ”psykologisk tryghed” og ”selvtillid”, mener den tidligere Føtex-direktør, der selv har oplevet, at det gjorde en forskel for de kvinder, hun har opmuntret til at søge lederstillinger, selvom de var i tvivl om, de havde kompetencerne.

Krise kalder på nye kompetencer

I januar blev Anja Madsen, efter godt to år på posten, udskiftet som kædedirektør for Føtex med kollegaen Morten Møberg, der har 25 års erfaring fra Salling Group – med henvisning til ”en markant ændring i forbrugernes indkøbsvaner”. 

Men netop det volatile marked, som corona, energikrise og inflation, har skabt, burde også bane vej for flere kvinder på ledelsesgangene, med den værdi, det giver at have en diversitet af kompetencer og måder at tænke på, mener hun – uden selv at drage sammenligning til den tidligere arbejdsgiver. 

”Det handler ikke om at have 30 års erfaring i detailhandlen, som man nu kan se tilbage på, og bare gøre mere af det samme. Vi skal finde nye løsninger, kunne agere hurtigt og være kreative,” siger Anja Madsen. 

”Fordi der kommer mere pres på, er der paradoksalt nok flere, der går tilbage til dem, som de kender, der har været der i 25 år. Teoretisk set burde markedssituationen gøre, at man ledte efter et andet sæt kompetencer, men det er ikke altid det, vi ser.” 

Med Anja Madsens exit er Salling Groups øverste ledelse gået fra fire til tre kvindelige medlemmer, med Marianne Bedsted som direktør for stormagasinet Salling, Charlotte From som chef for BR og Louise Gade som koncernens HR-chef. I koncernerne Coop og Dagrofa er der dog slet ingen kvinder med ejerskab over de individuelle dagligvarekæder. En kendsgerning, som Anja Madsen også gerne så, at branchen formåede at ændre på. 

”Det kunne være sejt at se flere kvinder komme ind og være direktører for formater (kæder, red.).” 

Nået langt siden Tesco

Heldigvis er der dog sket meget, siden Anja Madsen i 2007 først stiftede bekendtskab med dagligvarebranchen. Med karrierens første detailjob i Tesco, trådte danskeren med egne ord ind i en ”ret barsk mandekultur”, hvor ”alle mændene spillede golf sammen og mødtes på pubben om fredagen.” 

”Jeg blev nødt til at finde ud af, hvad min fodboldklub var, for det var det, man talte om. Rent kulturmæssigt skulle man virkelig bevise, hvad man kunne. Man blev testet hele tiden,” siger hun. 

”Hvis vi antager, at en del af det her handler om at opbygge selvtillid og anerkende, så var kulturen i Tesco dengang i hvert fald ikke en, der gjorde det nemt for flere kvinder at begå sig godt.” 

Men de sidste 5-10 år er der kommet et meget proaktivt fokus på at forbedre kønsbalancen i den britiske detailhandel, som hun også oplever udbrede sig i Danmark. 

Flere og flere kvindelige detaildirektører er kommet til på det britiske marked bare i løbet af sidste år, og i Australien har kæden Coles for første gang i 109 år fået en kvindelig topchef, nævner hun. I Sverige er Nina Jönsson trådt til som adm. direktør for Ica Gruppen – men i Danmark er dagligvarehandlens direktioner fortsat forbeholdt mænd

”Vi er ikke på et ligestillet niveau, men jeg synes det er mere positivt nu, end der nogensinde har været. Der er mere åbenhed omkring det.” 

”Hvis vi virkelig fokuserer på det – hvis de adm. direktører går ud og proaktivt gør noget – så tror jeg virkelig vi om fem år vil se et step change i antallet af kvindelige topledere,” siger Anja Madsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også