Forbrugerpriser i Tokyo viser vigende men fortsat høj inflation

Forbrugerpriserne i Tokyo steg 3,4 pct. på årsbasis i februar. 
Priserne i Tokyo er ledende for den samlede japanske inflation. | Foto: Issei Kato
Priserne i Tokyo er ledende for den samlede japanske inflation. | Foto: Issei Kato
MARKETWIRE

Forbrugerpriserne i Tokyo viser en vigende inflationstakt i februar, men prisstigningerne er højere end ventet og fortsat lang højere end den japanske centralbanks målsætning.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder fredag morgen, der dermed indikerer fortsat højt prispres i hele landet, da priserne i Tokyo er ledende for den samlede japanske inflation.

Forbrugerpriserne i Tokyo steg 3,4 pct. på årsbasis i februar, mens analytikernes bud lød på 3,3 pct.

Måneden før noteredes en prisstigning på 4,4 pct., hvilket var den højeste stigningstakt siden 1982.

Forbrugerpriserne i Tokyo opgjort eksklusive friske fødevarer steg som ventet 3,3 pct. i februar efter en stigningstakt på 4,3 pct. den foregående måned.

Trækkes energi også ud af priserne, var der tale om en stigning i forbrugerpriserne i Tokyo på 3,2 pct., mens analytikernes estimat lød på 3,1 pct.

Måneden før steg priserne 3,0 pct.

Samlet peger det på, at inflationen fortsat er på et niveau, som ligger et godt stykke over den japanske centralbanks mål på 2 pct. for forbrugerpriserne opgjort eksklusive friske fødevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også