Spanien afviser flaskehals i salatmangel

Brexit er langtfra årsag til britiske udfordringer med at skaffe grøntsager. Vejret får skylden.
Spanien er største leverandør af frugt og grønt til Storbritannien. | Foto: Finn Frandsen
Spanien er største leverandør af frugt og grønt til Storbritannien. | Foto: Finn Frandsen
AF TORBEN SALOMONSEN

Britiske dagligvarekæder kæmper for tiden med at skaffe tomater, appelsiner, salat og en række andre grøntsager til hylderne.

Men forsyningsproblemerne skyldes koldt vejr og ikke brexitbøvl, som ellers har været nævnt af britiske iagtagere. Det skriver Financial Times.

Spaniens landbrugsminister Luis Planas har meldt klart ud, at eksporten af frugt og grønt ikke har mødt nogen ”grundlæggende forstyrrelse” fra Brexit og altså ikke er skyld i manglen på salat i de britiske supermarkeder.

Han har understreget, at manglen skyldes frostgrader i det sydlige Spanien, som havde bremset produktionen i de seneste uger. Og at dette er en usædvanlighed og ”ikke en tendens”. 

Ministeren har samtidig understreget, at brexit for spanske eksportører til Storbritannien har betydet omkostningstunge nye ”administrative procedurer, der kommer med ekstra udgifter og yderligere vanskeligheder”.

”At ikke være i EU’s indre marked har en betydelig omkostning.” Spanien er største leverandør af frugt og grønt til Storbritannien.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også