Høje smørpriser skyldes også detail vurderer markedsanalytiker

Ifølge markedsanalytiker fra Agrocom skal årsagen til de fortsat høje smørpriser på det danske marked findes blandt detailkæderne. 
De høje priser i kølediskene har fået debatten til at bølge, for hvem har ansvaret, og skummer nogen fløden på forbrugernes bekostning? | Foto: Anders Bach Petersen/coop/pr
De høje priser i kølediskene har fået debatten til at bølge, for hvem har ansvaret, og skummer nogen fløden på forbrugernes bekostning? | Foto: Anders Bach Petersen/coop/pr

Der findes kun en forklaring på de tårnhøje, danske smørpriser: Nogen sidder og ”suger” penge op af forbrugernes lommer.

Således vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen fra analysefirmaet Agrocom, der til Politiken forklarer, at priserne hos producenterne er faldet, ligesom det smør, Arla sender ud af landet, allerede er sat ned. 

Videre siger Palle Jakobsen til avisen:

”Der er nogle detailbutikker, der forsøger at holde bolden i luften så længe som muligt. Det er problemet kort og godt. Og hvis butikkerne giver skylden på skyldes producenternes høje priser, må du jo spørge dem, hvorfor de er så hamrende dårlige til at købe ind, at de ikke formår at købe ind til samme pris som indkøberne i Tyskland.”

De danske smørpriser er sammenlignet med smørpriserne i Tyskland og på de store, europæiske handelsbørser høje.

På det tyske marked koster en pakke discountsmør ifølge Politiken lige nu 12-13 kr., mens det til sammenligning koster 25 kr. i de danske supermarkeder. Prisforskellen gælder også i Coops butikker i Danmark og koncernens tre Fakta-butikker syd for grænsen. 

Over for avisen forklarer informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, forskellen med lavere moms i Tyskland og lavere omkostninger ved at drive butik i landet. Han understreger samtidig, at Coops indkøbspris ikke er faldet. 

Forbrugerråd: Pilen peger på Arla

Forbrugerrådet Tænk vurderede torsdag over for Berlingske, at forklaringen på de høje smørpriser skal findes i Arla og det, at der på markedet ikke er specielt hård konkurrence. 

”Som jeg ser det, tror jeg, at konkurrencen er temmelig hård ude i supermarkederne. Derfor vil det ikke undre mig, hvis en betydelig del af prisstigningerne stammer fra leverandørerne,” siger cheføkonom i forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen.

Dertil svarer mejerikoncernen, at man holder øje med udviklingen og sænker mælkepriserne ud mod ejerne for at følge et mere stabiliserende marked. Samtidig henviser Arla til fortsat usikkerhed i markedet. 

Også detailleddet peger på producenterne, når skyldneren bag de høje priser skal findes. Det gælder blandt andet Salling Group samt koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli, der i et opslag på Linkedin skriver: 

”Fødevarepriserne stiger, også selvom vi i detail kæmper imod. I lang tid har vi, ligesom resten af danskerne, kæmpet med stigende energiregninger, alt imens vores priser fra blandt andet fødevareproducenterne har været hurtigere stigende end forbrugerpriserne. Mange af landets dagligvarebutikker står derfor i en låst situation.”

”Indtjeningen kommer under pres, og hvis udviklingen fortsætter, eller hvis de hæver priserne, så risikerer de at miste kunder,” skriver han videre.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også