85 pct. af danskerne vil øge discountforbruget det næste halve år

Uanset høj- eller lavindkomst forventer 85 pct. af danskerne at købe mere discount de næste seks måneder, skriver Børsen på baggrund af en undersøgelse fra BCG. 
I Lidl ser adm. direktør Jens Stratmann den aktuelle markedssituation som "en stor chance". | Foto: Joachim Ladefoged
I Lidl ser adm. direktør Jens Stratmann den aktuelle markedssituation som "en stor chance". | Foto: Joachim Ladefoged

Imens 68 pct. af danskerne forventer at skære ned på deres forbrug, regner hele 85 pct. med at øge deres discountforbrug det næste halve år. Det viser en undersøgelse fra Boston Consulting Group (BCG) ifølge Børsen

”Det er uanset høj- eller lavindkomst, og det må siges at være en ret stor del. Discounterne får kronede dage, og det bliver mere hårdt for supermarkederne,” vurderer Andreas Malby, der er partner i BCG og chef for forbruger- og detailområdet i Norden, på baggrund af undersøgelsen. 

I Salling Group, hvor man har givet juletilbuddene ”et ekstra ryk ned af”, forventer kategoridirektør Jean Ladehoff dog stadig en større julehandel end sidste år. Og hos Lidl ser Jens Stratmann markedssituationen som ”en stor chance” for discountkæden, der ifølge den adm. direktør har den største private label-andel i sin omsætning blandt dagligvareaktørerne. 

På trods af, at man i Dagrofa ikke har haft et discount-koncept siden lukningen af Kiwi, mener kategoridirektør Michael Christensen godt, at koncernen ”kan konkurrere på linje med discount”, også gennem salget af egne mærkevarer og prisprogrammer. 

Meny ”kigger på muligheder” efter Aldi-lukning og Rema 1000-opkøb

Aldi om dansk exit: Kommer aldrig til at ske igen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også