Britisk supermarkedskæde hæver igen lønnen for butiksansatte

De lavest betalte butiksmedarbejdere hos Sainsbury’s vil udover lønstigning også modtage gratis mad og større tilbud på varer.
Butiksansatte kan se frem mod en lønstigning på 25 pence fra næste måned. | Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612
Butiksansatte kan se frem mod en lønstigning på 25 pence fra næste måned. | Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612

For anden gang på et år giver den britiske supermarkedskæde Sainsbury’s sine lavest betalte butiksansatte en lønstigning såvel som ekstra rabatter og gratis mad under deres vagter, skriver mediet The Guardian.

De nye initiativer sker som led i Sainsbury’s 25 mio. punds plan for at hjælpe de ansatte med at håndtere de stigende leveomkostninger denne vinter.

”Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe vores kollegaer, mens de kan se frem mod dyrere regninger dette efterår. Det er første gang, vi har givet to lønstigninger i samme år,” siger Simon Roberts, adm. direktør i Sainsbury, til The Guardian.

Lønstigningen, der træder i kraft næste måned, lyder på 25 pence per time, så lønnen til supermarkedskædens cirka 127.000 timeansatte stiger til 10,25 pund, mens timelønnen for de ansatte i London stiger fra 11,05 til 11,30 pund.

Lønstigningen vil øge virksomhedens lønudgifter med 20 mio. pund, og sammen med lønstigningen på 5 pct. i foråret, løber stigningerne i omkostninger op i 150 mio. pund, svarende til knapt 1,3 mia. kr.

Sainsbury’s reducerer antallet af varer med prisloft

Aldi giver lagermedarbejdere endnu en lønstigning i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også