Inflationen fortsætter opad: Højeste årsvækst i 39 år

Inflationen stiger fortsat. De danske forbrugerpriser steg med 7,4 procent i maj, viser nye tal.
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau Scanpix.
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

De danske forbrugerpriser steg i maj med 7,4 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News var der ventet en årsstigningstakt på 7,1 pct.

Der er den højeste årsstigning i priserne siden maj 1983, oplyser Danmarks Statistik.

”Varer er i gennemsnit steget 11,4 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen var 13,2 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der gør sig gældende i maj 2022,” skriver statistikkerne.

Dermed er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 6,7 pct.

”Danskerne har i løbet af maj fået sig en slem forskrækkelse ved benzinstanderen og i supermarkedet. I løbet af maj er benzinpriserne steget med næsten 10 pct., mens fødevarepriserne steg med 2,8 pct. Benzinprisernes himmelflugt er en direkte konsekvens af en fortsat stigende oliepris og pressede raffinaderier efter flere års underinvesteringer,” skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar til udviklingen.

Han har regnet på det - og den høje inflation betyder, at det koster en typisk børnefamilie 30.000 kr. mere om året, hvis forbruget skal være uændret.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger, at et tilsvarende tempo i prisstigningerne ikke er set siden den anden oliekrise omkring 1980 - men der kan være lys forude:

”Ser vi fremad, så er det vores forventning at inflationen vil toppe i løbet af sommeren for derefter at aftage resten af året. Hastigheden hvormed inflationen vil aftage er dog usikker og vil blandt andet afhænge af udviklingen i energipriserne. Men som tingene ser ud nu, så er der et begrundet håb om at inflationen snart topper, og at vi i 2023 vil nå et mere adstadigt inflationsniveau på ca. 2-3 pct.,” skriver han i en kommentar til dagens tal.

På månedsbasis steg forbrugerprisindekset med 0,9 pct. i maj i forhold til 1,6 pct. i april, viser statistikken fredag.

Økonom: Fyldte lagre kan bremse inflationen

Boozt varsler fyringer efter nedjustering: ”Vi tror, der er stormflod på vej”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også