En bred skare af partier i Folketinget vil gerne sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Men de kan ikke blive enige om hvordan. Derfor fortsætter beløbsgrænsen med at være på de nuværende 448.000 kroner årligt.

Det står klart, efter at både regeringens forslag og fire blå partiers forslag til at sænke grænsen er blevet nedstemt i Folketingssalen onsdag.

Regeringen foreslog i januar at sænke grænsen til 375.000 kroner årligt i to år, og det lovforslag var onsdag til afstemning. Men kun SF og De Radikale stemte for, og dermed var der ikke flertal.

Imod var blandt andre Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige. De havde selv et beslutningsforslag til afstemning om at sænke beløbsgrænsen permanent til 360.000 kroner. Det forslag blev også nedstemt.

De fire partier har siden januar krævet nye forhandlinger om beløbsgrænsen, men det har regeringen afvist.

”Venstre og De Konservative skal ikke stemme imod det forslag (fra S, R, SF og KD, red.). Det vil simpelthen være snotdumt og at skyde dansk erhvervsliv lige i fødderne,” lød det i stedet fra daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i januar.

Han sagde også, at han havde ”meget svært ved at forestille mig, at det ikke skulle blive et bredt flertal af Folketinget, der bakker op” om regeringens forslag.

Beløbsgrænsen er en ordning, der hjælper virksomheder med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Tjener man minimum beløbsgrænsen kan man ansøge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Ved at sænke grænsen ønsker partierne at afhjælpe manglen på arbejdskraft i erhvervslivet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder det ”gode nyheder for danske lønmodtagere”, at ordningen ikke er blevet lempet.

”Det er en myte, at virksomhederne ikke kan rekruttere arbejdskraft fra udlandet blandt andet på grund af lønniveau,” siger Lizette Risgaard, formand for FH, i en pressemeddelelse.

”Der er fri indvandring for arbejdstagere fra hele EU, og hvis en virksomhed ønsker at rekruttere uden for Europa, er der fine ordninger i form af beløbsordningen eller positivlisterne. Og så er der altså fortsat ledige i Danmark, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet.”

Mangel på arbejdskraft betyder milliardtab på toplinjen for danske virksomheder