Netto har ambitioner om mere end 1000 butikker i Polen

Hugo Mesquita, der for nylig overtog posten som topchef for Netto i Polen, har en ambition om, at kæden skal have over 1.000 butikker i landet, skriver det polske branchemedie WH ifølge Dagligvarehandlen.
I dag har Netto 654 polske butikker, og planen er, at der i år skal åbnes yderligere 15 nye butikker, mens der i 2023 og 2024 skal komme henholdsvis 25 og 40-50 nye butikker til.
Direktøren vil ikke sætte dato for, hvornår ambitionen om de 1.000 butikker skal nås, men understreger, at der er god opbakning fra Salling Group. Han fortæller derudover, at Netto er klar til at købe op i Polen.
”Vi vil gerne overtage flere kæder. Jeg ved dog ikke, om det sker om tre måneder eller om tre år. De næste opkøb bliver nok ikke så spektakulære, men der er stadig plads til yderligere opkøb i Polen,” siger portugisiske Hugo Mesquita til WH.
Relaterede artikler:
Netto får ny topchef i Danmark
For abonnenter