Regnskabsåret 2022/23 blev på mange måder et diffust ét af slagsen for Lars Larsen Group, en af landets største detailkoncerner.

For på den ene side fastholdt guldægget Jysk langt hen ad vejen sit rekordhøje niveau fra året forinden, ligesom året bød på flere milepæle – deriblandt Jysks entré på det store marked i Tyrkiet og en intern opbygning af organisationen i koncernen.

På den anden side var resten af Lars Larsen Groups vidt forgrenede forretningsaktiviteter, primært møbelkæder, hårdt ramt af svækket købekraft fra forbrugerne og deraf også en større tilbageholdenhed, som står i kontrast til de gyldne år forinden.

Midt i januar landede Lars Larsen Groups koncernregnskab, der viste en toplinjevækst på 3 pct. og for første gang krydsede 45 mia. kr. Men toplinjevæksten var markant mindre end i de foregående år, hvor omsætningen året forinden steg med knap 13 pct.

Trods toplinjevæksten faldt bundlinjen mærkbart med 20 pct. og endte på 2,7 mia. kr., hvilket var det laveste overskud i de seneste fem år.

Siden koncernregnskabet er regnskaberne for de enkelte detailselskaber efterfølgende tikket ind. Og de bekræfter billedet af, at det kun var Jysk-kæden, der nogenlunde kunne fastholde momentum, mens de resterende fem kæder i retailforretningen i fjor kostede dyrt og samlet set gav et underskud på 182,7 mio. kr.

DetailWatch bringer her et overblik over udviklingen i Lars Larsen Groups kæder i retailforretningen:

Jysk

I det ældste og formentlig mest kendte selskab i koncernens portefølje kunne man igen nyde godt af en salgsmæssig fremgang.

Omsætningen steg med lidt over 6 pct. til 38,5 mia. kr. En stor del af forklaringen bag toplinjevæksten var, at Jysk i løbet af 2023 åbnede 135 butikker på tværs af alle markeder. Til gengæld kunne indtjeningen ikke følge med toplinjevæksten.

Driftsresultatet (ebit) faldt over året med 13,2 pct. fra knap 4,6 mia. kr. til lige under 4 mia. kr. Resultatet før skat faldt ligeledes med lidt over 16 pct. fra 4,5 mia. kr. til 3,8 mia. kr.

Jysk-kæden er ubestridt det store flagskib i Lars Larsen Group-koncernen. I seneste regnskabsår stod kæden med omkring 3.300 butikker i 48 lande for 85 pct. af koncernens samlede omsætning på 45,3 mia. kr.

På det danske hjemmemarked måtte Jysk dog lide en lille tilbagegang i salget. Jysk var ellers yderst tæt på toplinje-milepæl på 6 mia. kr. i Danmark i 2021/22, men den rekordhøje toplinje på 5,98 mia. kr. blev vekslet til en til tilbagegang på omkring 50 mio. kr.

Det er dog stadig Jysks næsthøjeste omsætning i Danmark hidtil.

Værre så det dog ud på indtjeningssiden, der var ramt af en større tilbagegang og faldt til det laveste niveau siden 2018/19. Driftsresultatet faldt med lidt over 250 mio. kr. og landede på den gode side af 1,4 mia. kr., mens bundlinjen faldt til i underkanten af 1,1 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. året forinden.

I sin beretning skriver ledelsen, at den ikke forventer at løfte indtjeningen i Danmark i det kommende år, men at indtjeningen i stedet forventes at lande på samme niveau som i 2022/23.

Ilva

Regnskabsåret 2022/23 var langt hen ad vejen et år direkte til glemmebogen for Ilva-kæden, der var særligt hårdt ramt af tilbageholdende forbrugere.

Omsætningen faldt med 340 mio. kr. til knap 1,4 mia. kr., hvilket er den laveste toplinje for Ilva i tiden efter fusionen med Idémøbler i 2019 og den laveste omsætning i årevis.

Endnu slemmere så det ud på indtjeningssiden, hvor de seneste års robuste tocifrede millionoverskud blev vekslet til knaldrøde tal.

Driftsresultatet faldt fra 91,2 mio. kr. i 2021/22 til et underskud på 27,6 mio. kr., mens bundlinjen dykkede markant fra et plus på 65,8 mio. kr. til et minus på 28,6 mio. kr.

I det hele taget har det været et tumultarisk år for Ilva-kæden, der kort efter regnskabets afslutning skiftede ud på direktørposten. Det skete, efter den tidligere adm. direktør Martin Halland blev fyret i kølvandet på en dom for vanvidskørsel og for at udsætte en cyklist for fare i sin firmabil i Aalborg.

Ilva-ledelsen, der nu har Kim Møller Mønster i spidsen, har ikke kommenteret på den markante nedgang i 2022/23-regnskabet, men skriver om forventningerne til indeværende år:

”Ilva forventer en højere omsætning og en forbedret indtjening, dog stadig et underskud.”

Ilva har i dag 40 butikker fordelt i landets største handelsbyer. Derudover har kæden også fire butikker i Sverige, mens også kædens varer forhandles i franchisebolighuse i ind- og udland, deriblandt i Island.

I Ilva-selskabet ligger også brandet Third Space, som sælger interiør til virksomheder.

Bolia

Samme opbremsning i møbelmarkedet kunne mærkes i Bolia-kæden. Her blev det dog kun til et fald i salget på 40 mio. kr., så toplinjen endte på 1,28 mia. kr. mod 1,32 mio. kr. året forinden.

Til gengæld var indtjeningen også her under et gevaldigt pres. Driftsresultatet faldt fra 50 mio. kr. til -5,7 mio. kr., mens året endte med et underskud på 19,4 mio. kr.

Trods det negative resultat anser adm. direktør Lars Lyse Hansen og resten af ledelsen resultatet som værende tilfredsstillende på baggrund af flere langsigtede investeringer.

Det tocifrede millionunderskud står i kontrast til de to overskud på over 60 mio. kr. i corona-årene samt overskuddet på 35,8 mio. kr. i 2021/22.

Underskuddet i 2022/23 får egenkapitalen til at falde til 140,3 mio. kr.

Bolia-ledelsen med Lars Lyse Hansen i spidsen peger selv på, at salget er blevet påvirket negativt af inflation, svage norske og svenske valutaer og lav forbrugertillid på tværs af de europæiske markeder, men at aktivitetsniveauet er forblevet højt.

Derudover kommer underskuddet på baggrund af, at Bolia trods tilbagegangen har investeret i nye butikker på tværs af Europa samt på nye markeder i Spanien og Singapore. Derudover er der investeret i både design, digitalisering og bæredygtighed.

I et interview med DetailWatch i foråret 2023 udtalte Lars Lyse Hansen, at han forventer at runde 100 butikker globalt i løbet af 2024. Her er det særligt nye butikker i Sydeuropa, Asien og Oceanien, der er på tegnebrættet.

Sofacompany

Historien er den samme for Sofacompany, der ligesom Bolia og Ilva fik opbremsningen i forbruget at mærke.

Helt konkret faldt salget med knap 22 pct., så omsætningen i 2022/23 lød på 600,4 mio. kr. Her peger ledelsen, der består af René Buchardt og Henrik Andersen, på høj inflation og lav forbrugertillid i 2022, der resulterede i lav købelyst i Europa og Nordamerika som årsagen.

Driftsresultatet er som en konsekvens af den dalende omsætning faldet fra rekordhøje 81,6 mio. kr. til et minus på 30 mio. kr., mens bundlinjen byder på et underskud på 72,7 mio. kr. 

Det tocifrede millionunderskud står i kontrast til overskuddet på 25,9 mio. kr. året forinden.

Her peger ledelsen særligt på høje sørater og en uventet konkurs som årsag til milliontabet, der får egenkapitalen til at falde til 202,3 mio. kr.

”Endvidere gik den historisk største B2B-kunde, britiske Made.com, konkurs, hvilket resulterende i både et debitortab samt mistet omsætning og indtjening for resten af året,” skriver ledelsen i sin beretning.

På trods af udfordringerne i det forgangne år forventer Sofacompany-ledelsen fremgang i 2023/24. Forventningerne lyder på en omsætning i niveauet 650-750 mio. kr. samt et driftsoverskud (ebit) på 0-25 mio. kr.

En udvikling og vækst, der ifølge ledelsen skal opnås på eksisterende markeder.”

Seng

Lars Larsen Groups sengekæde, der tidligere hed Sengespecialisten, kom for andet år i træk ud med et tocifret millionunderskud – og i 2022/23 blev underskuddet næsten fordoblet fra 30,5 mio. kr. til 58,8 mio. kr.

Et resultat, som sengekædens ledelse med adm. direktør Hanne Bang Vorre i spidsen anser ”som værende utilfredsstillende” og ”under forventningerne.”

Årsagen skyldes ifølge ledelsen dels ekstra udgifter i forbindelse med integrationen af to datterselskaber samt et ustabilt marked med høj inflation.

Til gengæld forventer ledelsen en fremgang i forhold til underskuddet på 58,8 mio. kr. i indeværende regnskabsår, hvilket særligt skyldes den føromtalte integration af to selskaber. Ledelsen noterer sig dog, at forventningerne stadig er behæftet med stor usikkerhed på grund af et vanskeligt marked med lav købelyst.

Omsætningen for seneste regnskabsår faldt fra 340 mio. kr. til 308 mio. kr., hvilket var medvirkende til, at også bruttofortjenesten faldt fra 53,9 mio. kr. til 40,6 mio. kr.

I november fortalte Hanne Bang Vorre i et interview med DetailWatch, at særligt det svenske marked har været vanskeligt den seneste tid.

”Der er ikke så mange, der er ude og købe ny seng i vores prissegment på 50.000-60.000 kr., så der skal kæmpes hårdere for kunderne,” sagde hun og uddybede, at Lars Lars Group i højere grad skal være med til at understøtte driften med kapital.

Sengetid

I november 2021 opkøbte Lars Larsen Group 78 pct. af sengewebshoppen, og året efter overtog koncernen så de resterende aktier fra duoen Nick Manhart Christensen og Nickolai Dalvang, der stiftede selskabet i 2017.

Men i begge regnskabsår siden opkøbet er Sengetid, der i Lars Larsen Group-regi er et lille forretningsben, gået i minus.

I 2022/23 blev det til et underskud på 3,2 mio. kr. Det er dog en forbedring i forhold til året forinden, der gav et underskud på 5,6 mio. kr.

Forbedringen kom bl.a. på baggrund af, at personaleomkostningerne er dalet fra 6,7 mio. kr. til 3,9 mio. kr.

Også Sengetid er en del af Lars Larsen Groups nordiske udrulning, som koncernen lancerede i efteråret 2023, og som i første omgang blev søsat i starten af december i Sverige.

”I Sverige og de øvrige lande kommer vi til at drive webshoppen under et andet navn som er lidt mere internationalt orienteret,” sagde bestyrelsesformand i selskabet Hanne Bang Vorre, der dengang ikke ønskede at løfte sløret for navnet, i november til DetailWatch.

Sengetid.dk ledes i det daglige af adm. direktør Kasper Dorby.

Actona Group og Scancom International

Hopper vi til Lars Larsen Groups Investment-forretning, blev 2022/23 også en pose blandede bolsjer.

I den del af forretningen ejer Lars Larsen Group alt fra møbelproducenter til et billeasingselskab, hotel og restauranter.

Retter vi blikket mod kerneforretningen, som er møbler, måtte Scancom International ligesom flere andre møbelselskaber i koncernen lide en nedgang.

Selskabet, der producerer og sælger havemøbler via forhandlere, måtte se salget falde fra 1,23 mia. kr. til 974 mio. kr. Det er den laveste toplinje i fem år, og også her peger ledelsen med Stig Maasbøl i spidsen på et udfordrende år for møbelindustrien.

Det var medvirkende til, at Scancom måtte foretage væsentlige besparelser. Ifølge regnskabet er antallet af ansatte faldet med 1.000 medarbejdere. Alligevel var det ikke nok til at redde bundlinjen, der endte i et underskud på 54 mio. kr. mod et plus på 5 mio. kr. året før.

Anderledes positivt så det til gengæld ud for Actona Group, der fortsatte væksten på toplinjen, selvom årets forventninger om en omsætning på 3 mia. kr. på forhånd ikke blev nået.

Omsætningen endte på 2,86 mia. kr., hvilket er en vækst på 170 mio. kr. i forhold til året før. Til gengæld kunne bundlinjen ikke følge med i selskabet, der er ledet af Jimmi King Mortensen.

Her blev det til et overskud på 127,3 mio. kr., hvilket er lidt over 40 mio. kr. mindre end året forinden, på trods af at driftsresultatet (ebitda) steg fra 259 mio. kr. til 288 mio. kr. En årsag til det faldende overskud på bundlinjen er bl.a. stigende omkostninger på personalesiden og generelt stigende omkostninger til driften.

Letz Sushi

En anden kæde i Lars Larsen Groups investeringsportefølje er sushikæden Letz Sushi, der har 21 butikker fordelt i København og Aarhus

Her fik stimen af negative resultater fik tidligere i februar Lars Larsen Group til at trække stikket til kæden.

Beslutningen fra Lars Larsen Group kom i kølvandet på et nyt regnskab i slutningen af januar, der viste et tab på 26,7 mio. kr. Det nye tocifrede millionunderskud lagde sig i til rækken af negative resultater, der har set Lars Larsen Group tabe næsten 130 mio. kr. på sushi siden 2015.

”Vi må bare sige det som det er. Det er ikke lykkedes os at skabe overskud trods mange ihærdige forsøg, og derfor arbejder vi nu på at lukke stille og roligt ned over de kommende måneder,” lød det fra bestyrelsesformand Lars Bo Jeppesen i en pressemeddelelse.

Lars Larsen Group købte sig ind i kæden i 2014 og har siden 2017 været majoritetsejer. Kæden har rent organisatorisk været en del af Lars Larsen Group Investments, som er koncernens andet store forretningsben. Hovedforretningen ligger i Lars Larsen Group Retail med Jysk-kæden som den absolut største indtægtskilde.