Søstrene Grene-ejere trækker 120 mio. kr. ud i udbytte

En opbremsning i investeringer har gjort det muligt for brødrepar, der ejer Søstrene Grene, at trække større udbytte ud, skriver Børsen. 
Søstrene Grene genåbnede sin ældste butik i Aarhus tidligere på måneden. | Foto: Emilie Toldam Futtrup
Søstrene Grene genåbnede sin ældste butik i Aarhus tidligere på måneden. | Foto: Emilie Toldam Futtrup

Brødrene Mikkel og Cresten Grene, der ejer Søstrene Grene, har trukket 120 mio. kr. ud i udbytte i regnskabsåret 2022/23, skriver Børsen.

Udbyttet lander hos ejerne, til trods for at detailkæden har planer om at investere mere end 500 mio. kr. i et nyt it-system og nye butikker over de næste tre år. 

“Vi har haft en fin pengestrøm i de år, hvor vi har bremset lidt op med investeringer og ekspansion grundet krisen. Det har gjort, at der var bedre mulighed for udbytte i året. Vi har udloddet en stor ejendom i Aarhus, hvor den første butik ligger og efterfølgende renoveret den grundigt, så de ca. 100 mio. kan henføres til den,” siger Mikkel Grene, adm. direktør og medejer af Søstrene Grene, til Børsen.

Søstrene Grene har en egenkapital på 394 mio. kr., og Grene-brødrenes holdingselskaber råder samlet over en egenkapital på 410 mio. kr. 

Søstrene Grene landede i 2022/23 en omsætning på 1,8 mia. kr. og havde et overskud på 143 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også