Freetrailers omsætning vokser men driften halter

En ændret levetid på trailerudlejningsselskabets produkter påvirker de finansielle forventninger.
April i år var den bedste måned nogensinde for Freetrailer målt på antallet af trailerudlejninger. | Foto: Freetrailer/pr
April i år var den bedste måned nogensinde for Freetrailer målt på antallet af trailerudlejninger. | Foto: Freetrailer/pr
AF MARKETWIRE

Freetrailer, der udlejer trailere og ladcykler i samarbejde med blandt andet Ikea, Silvan , Ilva og Føtex, havde en vækst i omsætningen i tredje kvartal på 10 pct. i forhold til perioden sidste år til 17 mio. kr.

Driftsresultatet, EBITDA, var på negative 1,8 mio. kr. mod et plus på 1,9 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Det skyldes engangsomkostninger til omstrukturering samt valutakursudvikling på samlet minus 3 mio. kr., oplyses det.

Freetrailer vil nu ændre på strategien for trailersalget, da de kan holde længere end hidtil antaget. Og det vil på længere sigt give en bedre driftsøkonomi.

”Efter en gennemgang af levetid og holdbarhed på vores udlejningsprodukter, har vi strategisk valgt at forlænge den driftsmæssige levetid af vores trailere, således at trailerne er aktive i en længere periode for udlejning frem for den nuværende praksis, hvor trailere blev solgt til tredje part, når trailerne kun var 2-4 år gamle,” fremgår det af regnskabet.

”Det vil betyde en negativ éngangseffekt i niveauet 2 mio. kr. i 2022/23, da vi i modsætning til tidligere år ikke i større omfang gennemfører salg af brugte trailere i perioden 1/1 til 30/6.”

Derfor skrues der også ned for forventningerne til omsætning for 2022/23 til 74-77 mio. kr. mod før 76-80 mio. kr. EBITDA forventes i niveauet 8-10 mio. kr. mod tidligere ventet 10-13 mio. kr.

Af regnskabet fremgår det, at Freetrailer ser ”positive takter for aktivitetsniveauet i Q4, som traditionelt er højsæson”:

”Vi venter at være tilbage på vækstrater over 20 pct. i omsætning. April var med 87.898 udlejninger den bedste måned nogensinde i Freetrailer. Samlet set var antal udlejninger 22,3 pct. bedre i april end samme periode sidste år,” skriver selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også