Ikea ramt af storstrejke i Norge

Storstrejken, der blev en realitet mandag, betyder, at Ikea må holde lukket flere steder i landet. 
Ikea-ansatte nedlagde mandag arbejdet i forbindelse med storstrejken i Norge. | Foto: Annika Byrde/NTB/Ritzau Scanpix
Ikea-ansatte nedlagde mandag arbejdet i forbindelse med storstrejken i Norge. | Foto: Annika Byrde/NTB/Ritzau Scanpix

600 Ikea-ansatte har mandag nedlagt arbejdet som en del af den storstrejke, der blev indledt mandag, efter lønforhandlingerne mellem de norske arbejdsgivere og lønmodtagere søndag stødte på grund.

For Ikea betyder det, at varehusene i to byer er ramt samt et kunde- og bestillingscenter i Oslo. Det vil sammen med et af varehusene lukkes helt under strejken, mens et andet varehus vil holde åbent, men med begrænsede kundetilbud.

Adm. direktør i Ikea i Norge, Carl Aaby, kalder sammenbruddet i forhandlingerne beklageligt, men mener samtidig, at arbejdsgiversiden har ”strakt sig så langt, som det er forsvarligt”.

”Som alle andre virksomheder er Ikea Norge optaget af at sikre sikre og stabile arbejdsforhold, opfylde kundernes behov og have en bæredygtig og rentabel drift. Med høj omkostningsudvikling, inflation og stigende renter er det vigtigt, at vi får en aftale på plads, der også tager hånd om disse udfordringer. Vi håber, at parterne snart er tilbage ved forhandlingsbordet, og i mellemtiden vil vi fokusere på at passe vores kunder og medarbejdere bedst muligt,” udtaler han i en pressemeddelelse.

I alt 25.000 er ansatte organiseret i fagbevægelserne LO og YS udtaget til strejke ifølge Ritzaus Bureau. Det er bl.a. krav om at hæve mindstelønnen og give lønstigninger for at kompensere for udhulningen af reallønnen, som har skilt parterne. 

I Danmark blev en storstrejke for nylig undgået, da 79 pct. af omkring 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked stemte ja til nye overenskomster. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også