Økonom spår nedgang i køkkenbranchen

Ifølge cheføkonom fra Arbejdernes Landsbank vil pilen pege nedad i den kommende tid hos køkkenvirksomhederne, skriver Børsen. 
Torben Paulin, som er topchef i TCM Group, der står bag de tre brands Svane Køkkenet, Tvis Køkken og Nettoline, er i øjeblikket spændt på, hvordan den kommende tid vil se ud i køkkenbranchen. | Foto: Svane Køkkenet/pr
Torben Paulin, som er topchef i TCM Group, der står bag de tre brands Svane Køkkenet, Tvis Køkken og Nettoline, er i øjeblikket spændt på, hvordan den kommende tid vil se ud i køkkenbranchen. | Foto: Svane Køkkenet/pr

Hvis man spørger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er der på grund af inflation, høje renter og store energiregninger udsigt til svære tider i køkkenbranchen, skriver Børsen.

“Ser vi bort fra de to forudgående måneder, er forbrugertilliden fortsat på det laveste niveau i mange år. Så var jeg i køkkenbranchen, ville jeg forvente, at pilen peger nedad i den kommende tid. Jeg tror nu ikke, at bunden falder helt ud af markedet. Men tallene for tilliden er altså elendige,” siger Jeppe Juul Borre til Børsen. 

Hos TCM Group, der blandt andet står bag Svane Køkkenet og Tvis Køkken, er direktør Torben Paulin ”spændt på de kommende måneder”, og Carsten B. Andersen, der er direktør og medejer af Hanstholm Køkken, siger, at det ikke vælter ind med ordrer, så ”vores forventninger har da ændret sig”. 

Kvik-direktør Jens-Peter Poulsen forudser, at der trods de svære tider vil være vækst på programmet i 2023, mens Hjalmar Skovholm Hansen, der er chef i Vordingborg Køkkenet, er spændt på, ”hvor mange kunder vi får i butikkerne efter nytår”. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også