Ikea åbner endnu et showroom i Jylland

I juli åbnede Ikea et såkaldt ’planning studio’ i Esbjerg, og til november føjer koncernen endnu et af de mindre showrooms til landkortet.
Ikea åbner nyt planning studio i Vejle til november. | Foto: Ikea/PR
Ikea åbner nyt planning studio i Vejle til november. | Foto: Ikea/PR

Ikea åbner til november et nyt showroom i form af et såkaldt ’planning studio’ i Vejle.

Det oplyser Ikea i en meddelelse.

Det nye showroom, der skal ligge i shoppingcentret Bryggen, vil være på 153 kvm, hvor kunderne kan få rådgivning og bestille køkken- og soveværelsesløsninger.

I modsætning til de to eksisterende planning studios, der ligger i København og Esbjerg, vil det nye showroom også tilbyde kunderne at købe varer med hjem samme dag.

Showroomet i Vejle vil have omkring 75 varer på hylderne, som kunderne kan købe med hjem, og det vil hovedsageligt være smart home-varer til belysning og musikstyring.

”Vores planning studios har hidtil baseret sig på udelukkende at tilbyde vejledning og hjælp til komplekse køb som eksempelvis et køkken. Men i Vejle tester vi nu muligheden for, at kunderne også kan købe udvalgte produkter med hjem samme dag,” siger Anders Lyhne Nordtorp, ekspansionschef i Ikea Danmark, i meddelelsen.

Tre danske planning studios

Ikea åbnede sit første danske planning studio på Vesterbro i København i 2019. I juli slog Ikea dørene op til endnu et showroom i Esbjerg, hvor det ellers tidligere var planen at etablere et reelt varehus.

I Vejle vil det nye showroom, som ventes at have seks medarbejdere, blive placeret i enden af gågaden

”Med etableringen af det nye Ikea planning studio placerer vi os ikke bare i hjertet af Vejle, men også i Trekantsområdet. Det betyder, at vi kommer tættere på kunderne i en stor region, som i dag kører til enten Odense eller Aarhus for at komme i Ikea,” siger Anders Lyhne Nordtorp.

Ikea åbner mindre showroom i Esbjerg

Ikea udvider onlinesortiment med varmepumper i Sverige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også