Dansk smykkefirma får ny topchef

Smykkefirmaet Kinraden får ny adm. direktør i skikkelse af Christina Neustrup, der også bliver partner i selskabet, skriver Branchebladet Tøj.
Den nye topchef kommer fra en stilling som adm. direktør for Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) og har indtil nu været ekstern konsulent for Kinraden samt siddet i bestyrelsen, men nu overtager hun altså den daglige ledelse efter Sarah Müllertz, som har stiftet Kinraden.
”Jeg tror på, at brands som Kinraden, der er født med en bæredygtig og alternativ tilgang til forretningsudvikling, er fremtiden. Jeg har kæmpe respekt for alt det, som Sarah allerede har opnået – og jeg glæder mig til at bygge videre på det,” siger Christina Neustrup i en meddelelse.
Sarah Müllertz fortsætter i selskabet, hvor hun nu skal have fokus på Kinradens kreative udvikling og bæredygtige dagsorden, lyder det.
Mai Manniches smykkefirma har lille minus for 12. år i streg