Russiske møbelkæder retter blikket mod Ikeas fabrikker og varehuse

Både den russiske møbelkæde Tvoi Dom, der betyder ”dit hus”, og Hoff overvejer at købe Ikeas aktiver i Rusland, lyder det ifølge Reuters hos flere russiske nyhedsbureauer.
Det sker efter den svenske møbelkæde i sidste uge meddelte, at man gik efter at sælge fabrikkerne i Rusland og var i færd med at ”undersøge forskellige muligheder” for kædens 17 lukkede varehuse i landet.
”Ledelsen er klar til at overveje kommercielle forslag om overtagelse af IKEAs aktiver – detailhandel og produktionssteder”, sagde Amina Tagieva talsperson for Tvoi Dom, fredag ifølge nyhedsbureauet Tass.
Maxim Grishakov, adm. dir for møbelkæden Hoff, har også fortalt nyhedsbureauet RIA Novosty, at kæden overvejer at købe Ikeas fabrikker samt at leje dele af dens detail-arealer, skriver Reuters.
Ikea sælger ud i Rusland og Hviderusland efter russisk invasion
Relaterede artikler:
Ikea køber fortsat træ i Rusland trods egne udmeldninger
For abonnenter