Træ- og møbelindustrien i Danmark rammes hårdt af sanktioner mod Rusland

Tidligere var Ukraine og Rusland storleverandører til den danske træ- og møbelindustri, men over de seneste par måneder er de leverancer fuldstændig forsvundet, skriver Finans.
Krigen i Ukraine har således sat en stopper for leverancerne fra Ukraine, mens sanktionerne mod Rusland gør det forbudt at importere træ fra landet.
Det giver forsyningsproblemer og prisstigninger i den danske træ- og møbelindustri og skubber på de udfordringer, leverancerne af træ i forvejen var under, med kinesiske virksomheder som opkøber europæisk træ, omdannelsen af danske statslige produktionsskove til naturskove samt de logistiske udfordringer efter coronakrisen.
”Vi bakker fuldt op om sanktionerne, som blandt andet indebærer import af russisk træ, men det er dråben, som gør krisen komplet for træ- og møbelindustrien,” siger Lærke Flader, som er branchedirektør for DI Træ- og Møbelindustrien, til Finans.
Satsede stort på designermøbler online – nu er Moodings gået i rekonstruktion