EU-landene har været økonomisk hårdt ramt af coronakrisen og den efterfølgende krig i Ukraine med stigende priser på energi og fødevarer.

Men skal man tro EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose, så undgår Europa en recession.

EU-Kommissionen forventer tværtimod en lille vækst på 1,0 pct. i år. Den ventes at stige til 1,6 pct. næste år. Samtidig vil tempoet i prisstigningerne ifølge prognosen aftage.

EU-Kommissionen forventer, at inflationen i EU vil falde fra 6,4 pct. i 2023 til 2,2 pct. i 2025. Det ændrer ikke på de store prisstigninger, der er sket. Men det betyder, at EU fra næste år vil vende tilbage til et mere normalt tempo i prisstigningerne.

Trods de positive budskaber står EU dog over for store udfordringer med konkurrenceevnen. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

”EU’s økonomi har holdt sig stabil gennem en række store chok, og den er i stadig bedring. Men mangeårige strukturelle udfordringer holder EU’s konkurrenceevne tilbage,” siger Valdis Dombrovskis.

Konkurrenceevne højt på listen

Væksten i EU har i årevis haltet efter USA og Kina. Den erkendelse har for alvor bredt sig i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen nu arbejder på at indføre told på kinesiske produkter som elbiler.

Samtidig forsøger man at understøtte den grønne industri og skære ned på bureaukrati. Men det sker, efter år hvor EU har forsømt konkurrenceevnen, har kritikken lydt fra erhvervslivet. 

Det har fået EU til at halte bagud i den internationale konkurrence. Eksempelvis forventer Den Internationale Valutafond, IMF, til sammenligning en vækst på 2,7 pct. i USA i år. Derfor ventes konkurrenceevnen at blive et omdrejningspunkt for den kommende EU-Kommission.

På et topmøde i næste uge ventes stats- og regeringslederne at fremlægge deres prioriteter for den næste femårige mandatperiode i EU. Her vil konkurrenceevne være højt på listen.

Forårsprognosen markerer samtidig, at EU-Kommissionen nu vil tage mere fat om EU-landenes gæld og underskud. Det betyder, at EU-lande, der ikke lever op til budgetreglerne, vil kunne pålægges sanktioner.

”Som en del af EU’s nye ramme for økonomisk styring ser vi frem til at modtage nationale finanspolitiske strukturplaner fra medlemsstaterne, der nedbringer gæld og underskud,” siger Valdis Dombrovskis.

EU vil håndhæve reglerne

I alt 12 EU-lande er blevet udvalgt af EU-Kommissionen til at få et særligt eftersyn af deres økonomi. Blandt dem er store EU-lande som Frankrig, Italien, Spanien samt Grækenland og Portugal.

De skærpede krav ventes ikke at ramme Danmark, som fuldt ud lever op til EU’s budgetregler.

Reglerne fastholder de traktatfæstede krav om, at EU-landene maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Og samtidig ikke må have budgetunderskud på over tre procent af deres bnp.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

EU lægger nu op til at håndhæve reglerne, som reelt har været enten suspenderet eller ikke håndhævet i længere tid af EU-Kommissionen.

De nye regler indfører mindre sanktioner end før over for lande, der har for høj gæld. Samtidig skal reglerne gøre det mere fleksibelt for EU-landene at komme i gang med gældsreduktionen.

Målet er at give EU-landene mulighed for at investere i områder, som er prioriteret i EU, selv om de forsøger at bringe gælden ned.