Freetrailer udvider i Sverige og åbner dør til byggemarkedskæde

Et strategisk partnerskab med svenske SGDS skal understøtte selskabets vækststrategi i Sverige.
Børsnoterede Freetrailer lander ny aftale, der skal udbrede trailerudlånsforretningen i Sverige | Foto: PR/Freetrailer
Børsnoterede Freetrailer lander ny aftale, der skal udbrede trailerudlånsforretningen i Sverige | Foto: PR/Freetrailer
AF MARKETWIRE

Freetrailer har indgået et strategisk partnerskab med svenske SGDS Gruppen. Med aftalen bliver det danske selskab foretrukken partner inden for komplette trailerløsninger.

Det skriver Freetrailer i en meddelelse.

Aftalen med SGDS giver Freetrailer adgang til et stort netværk af fagfolk, heriblandt den svenske byggemarkedskæde Optimera, der bliver den første til at bruge den nye rammeaftalen til sine butikker.

”Rammeaftalen med SGDS Gruppen understøtter vores vækststrategi i Sverige, især i B2B-segmentet, hvor vi ser et stort potentiale. Med adgang til SGDS Gruppens netværk kan vi nå bredere ud til fagfolk som tømrere, murere og blikkenslagere i hele landet,” siger Johan Wijkander, der er svensk landechef i Freetrailer.

Aktien i Freetrailer stiger onsdag 1,6 pct. til 32,20 kr. på den svenske børs Spotlight.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også