Tysk inflation er på laveste niveau siden juni 2021

Lavere inflation i Tyskland baner vejen for, at ECB snart kan begynde at sætte renten ned.
Inflationen i Tyskland er faldet til 2,9 pct. i januar fra 3,7 pct. måneden før. | Foto: Jens Dresling
Inflationen i Tyskland er faldet til 2,9 pct. i januar fra 3,7 pct. måneden før. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Nye tal viser, at inflationen i Tyskland er faldet klart. Tal fra det tyske statistikkontor, Destatis, viser fredag, at inflationen er faldet markant til 2,9 pct. i januar fra 3,7 pct. måneden før.

Det er den laveste inflation i Tyskland siden juni 2021.

Inflationen toppede i efteråret 2022 på 8,8 pct.

”Dagens inflationstal fra Tyskland viser helt overordnet, at prispresset i den tyske økonomi er aftagende. Ser vi fremad, så forventer vi et fortsat fald i den tyske inflation til et niveau omkring 2,0 og - 2,5 pct.,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at de nye tals skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten i den tyske økonomi er blevet tydeligt svækket igennem særligt andet halvår af 2023, og at 2024 ligeledes tegner til et blive et svagt år.

”Den fortsat aftagende inflation i Tyskland holder døren åben for en snarlig rentenedsættelse fra ECB. Som tingene ser ud nu, så er der udsigt til at den første rentenedsættelse fra ECB kommer i enten april eller juni,” pointerer Stramer.

I Dansk Industri siger cheføkonom Allan Sørensen, at ”tysk inflation er tilbage på sporet.”

”Pilen peger igen nedad. Den lavere inflation i Tyskland baner vejen for at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) snart kan begynde at sætte renten ned. Kursen er lagt mod en rentesænkning i andet kvartal,” understreger han.

”Lavere renter fra ECB vil også være en hjælp til danske boligejere. Mange boligejere har kunnet se deres renteudgifter skyde i vejret på deres korte rentetilpasningslån. Lavere rente vil sænke renteudgifterne,” siger Allan Sørensen videre med tilføjelsen:

”Inflationen steg midlertidigt i december. Stigningen i december var drevet af basiseffekter, da de tyske forbrugerpriser blev dæmpet i december 2022 som følge af tilskud til gas og varme. Nu er energipriserne med til at trække ned i inflationen.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også