Inflationen stiger men ingen grund til panik ifølge cheføkonom

”Det er ikke startskuddet til en ny eksplosion i inflationen. Det er derimod et resultat af, at priserne faldt mærkbart i december sidste år,” skriver økonom i en kommentar.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Efter et kraftigt fald i inflationen det seneste år steg prisstigningstakten i eurozonen i december til 2,9 pct. fra 2,4 pct. måneden før.

Trods stigningen er der dog ingen grund til panik, lyder det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

”Det er ikke startskuddet til en ny eksplosion i inflationen. Det er derimod et resultat af, at priserne faldt mærkbart i december sidste år, og at midlertidige støtteforanstaltninger fra de høje energipriser i slutningen af 2022 er udfaset.”

”Derfor er dagens højere inflationstal præcis som ventet,” skriver han i en kommentar.

Mens den overordnede inflation tiltog, så bevægede kerneinflationen i modsatte retning. Med 3,4 pct. i december ramte den det laveste niveau siden marts 2022.

”Kerneinflationen fortsætter faldet, og det er et langt bedre pejlemærke for det underliggende inflationspres. Det visker behovet totalt ud for yderligere renteforhøjelser fra ECB. Vi forventer, at næste træk fra ECB bliver at sænke renten. Og det kan blive allerede i marts,” skriver Jeppe Juul Borre.

Økonomerne havde på forhånd ventet faldet i kerneinflationen til 3,4 pct. fra 3,6 pct. måneden før.

Inflationen er kommet markant ned siden toppen i oktober 2022 på 10,7 pct., men den ligger fortsat over Den Europæiske Centralbanks målsatte niveau på 2,0 pct.

Kerneinflationens toppunkt er dog fra marts 2023, da den ramte 5,7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også