Klumme: Ny tendens viser aftagende modvind for detailejendomme

Flere og flere detailbutikker indser behovet for både fysisk og digital tilstedeværelse, lyder det fra chefanalytiker i Realkredit Danmark, der henviser til nye tal.
"Måske skal man være varsom med at konkludere, at de rene netbutikkers andel af detailsalget per automatik bare stiger og stiger," lyder det fra Mark Maack Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark. | Foto: Pr / Edc Poul Erik Bech
"Måske skal man være varsom med at konkludere, at de rene netbutikkers andel af detailsalget per automatik bare stiger og stiger," lyder det fra Mark Maack Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark. | Foto: Pr / Edc Poul Erik Bech
AF MARK MAACK GIBSON, CHEFANALYTIKER, REALKREDIT DANMARK

Tilbage i maj 2023 kiggede vi på de strukturelle udfordringer som retailsektoren stod over for i vores skriv ”Øget e-handel samt færre retailvirksomheder”. Her et halvt år efter er det blivet tid til en opfølgning med de seneste data.

Siden finanskrisen har de strukturelle vinde mødt retailsektoren med massiv modvind. År efter år har de rene netbutikker taget en større og større bid af kagen (detailsalget) samtidig med, at antallet af især små butikker er blevet færre og færre. De senere år er modvinden imidlertid stilnet en del af, og spørgsmål er, om der er blot er tale om en kort pause eller en ny trend? 

Hvis vi starter med de rene netbutikkers andel af detailsalget, så toppede den midt under coronakrisen i 2021 med en andel på 10,4 pct. Den gængse tankegang dengang var, at vi stod overfor en eksplosion i nethandlen, idet nedlukningerne betød, at flere havde fået erfaring med onlinehandel. 

Netbutikker oplevede sin foreløbige storhed under coronakrisen. Kilde: Realkredit Danmark
Netbutikker oplevede sin foreløbige storhed under coronakrisen. Kilde: Realkredit Danmark

Sådan er det imidlertid ikke gået. I stedet er de rene netbutikers andel af detailsalget aftaget til 8,5 pct i 2022, hvorfra det mere eller mindre har bevæget sig sidelæns i de første ni måneder af 2023. Det er svært at spå om fremtiden, men noget tyder på, at flere og flere butikker har indset, af multiple salgskanaler i form af både fysiske butikker og onlinesalg er en styrke, så måske skal man være varsom med at konkludere, at de rene netbutikkers andel af detailsalget per automatik bare stiger og stiger.

Så er der antallet af retailvirksomheder, hvor det især er antallet af mindre retailvirksomheder (0–9 ansatte), som der er blevet færre af. Det var især i årerne efter finanskrisen, at rigtig mange faldt fra, hvorimod de senere år mere kan karakteriseres ved, at faldet har taget kraftigt af. Spørgsmålet er, om vi lægger an til en meget blød landing, eller der blot er tale om en kort pause.

Antallet af små detailvirksomheder falder, mens de store over 100 ansatte oplever større stabilitet. Kilde: Realkredit Danmark
Antallet af små detailvirksomheder falder, mens de store over 100 ansatte oplever større stabilitet. Kilde: Realkredit Danmark

De små retailvirksomheder har altid fyldt meget, og selvom deres antal har været på retur igennem en længere årrække, så udgjorde de små retailvirksomheder fortat 91 pct. af alle retailvirksomheder i 2022. Antallet af store retailvirksomheder har imidlertid i samme periode været relativt stabilt. Selvom det naturligvis er værd at hæfte sig ved, at faldet i antallet af små retailvirksomheder er bremset op, så vurderer vi dog, at tendensen med færre små retailvirksomheder fortsætter. 

Når konjunkturudviklingen er positiv, falder lidt færre virksomheder fra, hvorimod flere falder fra, når konjunturerne er mere udfordrende.

(Denne klumme er leveret i samarbejde med DetailWatch’ søstermedie EjendomsWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også