Finanslov afsætter penge til øget fokus på virksomheder som Coop

Partierne har i alt afsat 22 mio. kr. til at øge kendskab og udbredelse af demokratiske virksomheder såsom Coop Amba.
Samtlige partier på Christiansborg indgik fredag en aftale, der bl.a. skal gøre det muligt for demokratiske virksomheder at kommunikere med deres medlemmer. | Foto: Andreas Haubjerg
Samtlige partier på Christiansborg indgik fredag en aftale, der bl.a. skal gøre det muligt for demokratiske virksomheder at kommunikere med deres medlemmer. | Foto: Andreas Haubjerg

Samtlige partier på Christiansborg indgik fredag en aftale, der skal styrke de omkring 20.336 demokratiske virksomheder i Danmark, som står for ca. hver tiende omsatte krone i dansk erhvervsliv. 

Aftalen er en del af finansloven og kommer på bagkant af en række anbefalinger, som en ekspertarbejdsgruppe nedsat af Erhvervsstyrelsen, sidste år kom med.

De nye tiltag møder begejstring i Coops medlemsejede moderskib Coop Amba, der er en del af klyngen af demokratiske virksomheder i Danmark, der er vokset ud af andelstanken og forretningsdrift til fælles bedste. 

”Det er en stor dag for de demokratiske virksomheder i Danmark. Jeg er sikker på, at dagens aftale kommer til at styrke vores stolte, danske andelsdemokrati, og at flere danskere bliver klar over den indflydelse, de kan få i de virksomheder, vi ejer sammen,” udtaler administrerende direktør for Coop Amba, Mike Dranov, i en pressemeddelelse fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.

I aftalen afsætter partierne i alt 22 mio. kr., der bl.a. skal styrke Erhvervsstyrelsens arbejde med demokratiske virksomheder, sikre bedre mulighed for at tiltrække ekstern kapital for demokratiske virksomheder i ”start-up”-fasen og gøre det nemmere at omdanne til demokratisk ejerskab i en virksomhed. 

Ydermere afsættes 9,9 mio. kr. af øremærkede midler til Fonden for entreprenørskab med henblik på at udbrede kendskabet til demokratiske virksomheder. Aftalen indeholder også mulighed for ”aktiv sikring,” der sikrer det demokratiske ejerskab i demokratiske virksomheder. 

Ekspertarbejdsgruppen præsenterede sidste år i alt ni konkrete anbefalinger med henblik på at bane vejen for øget kendskab og forbedrede muligheder for de demokratisk ejede virksomheder. 

En opfølgning på anbefalingerne blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, der lå klar i december 2022, hvorefter finanslovspartierne afsatte 22 millioner til forhandling om en lovpakke. Ud over 

Coop Amba tæller de demokratiske virksomheder i Danmark også selskaber som Nykredit, Danish Crown og Tryghedsgruppen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også