Pres på globale forsyningskæder i laveste niveau i 26 år

Efter udfordringerne i kølvandet på coronakrisen er forsyningskæderne mere normaliseret.
Varestrømmen flyder igen normalt i de globale forsyningskæder efter store udfordringer under coronapandemien. | Foto: Robyn Beck
Varestrømmen flyder igen normalt i de globale forsyningskæder efter store udfordringer under coronapandemien. | Foto: Robyn Beck
AF MARKETWIRE

En opgørelse fra den amerikanske centralbanks afdeling i New York viser, at presset på de globale forsyningskæder aldrig har været lavere.

Eller rettere aldrig har været så lave som nu i de 26 år, Federal Reserve Bank of New York har opgjort en statistik for området, skriver Bloomberg News.

Global Supply Chain Pressure Index, som opgørelsen hedder, faldt nemlig i oktober til minus 1,74, hvilket altså er det laveste niveau, siden indekset blev lanceret i 1999. Det er samtidig den niende måned i træk med en negativ læsning.

Normaliseringen kommer efter en periode med flaskehalse i forsyningskæderne i kølvandet på coronapandemien, der resulterede i høje fragtpriser og meromkostninger for en række virksomheder og detailkæder.

Nul svarer til det historiske gennemsnit, og et minus peger altså på, at presset nu er under normalen. Indekset beregnes på baggrund af 27 variabler, som blandt andet omfatter omkostningerne for transport henover landegrænse og fremstillingsdata fra lande og regioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også