Erhvervsorganisation efterlyser øget hjælp til butikker ramt af stormflod

Butikker, der må holde lukket på grund af en stormflod, kompenseres ikke for tabt arbejdsfortjeneste, og det øger presset på økonomien. ”Et hul i lovgivningen,” mener SMV Danmark.
Stormfloden i slutningen af oktober skabte oversvømmelser flere steder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Stormfloden i slutningen af oktober skabte oversvømmelser flere steder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Da stormfloden i sidste måned ramte gik det ikke kun ud over private hjem, men også stribevis af butikker, der måtte holde lukket, mens vandskaderne blev fikset, skriver DR.

Mens de direkte skader på bygninger og inventar dækkes af den såkaldte Stormflodsordning, så er der ingen kompensation for den omsætning, butikkerne må vinke farvel til i de ufrivillige lukkedage, og det er ifølge SMV Danmark en fejl.

”Vi synes, at der er et hul i lovgivningen. Når det gælder omkostninger som løn og tabt arbejdsfortjeneste, så er det jo super synd for de mennesker, der helt uforvarende bliver ramt af en stormflod, at de ikke kan blive dækket,” siger Jesper Beinov, direktør i SMV Danmark.

SMV Danmark har derfor appelleret til Erhvervsministeriet om at ændre den kollektivt finansierede Stormflodsordning, så hånden holdes bedre under virksomheder, der rammes af vildt vejr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også