Brdr. A&O tager markedsandele i afmattet tredje kvartal

Både omsætning og indtjening faldt i tredje kvartal for den børsnoterede danske byggevarekoncern.
Foto: Udklip fra ao.dk.
Foto: Udklip fra ao.dk.
AF MARKETWIRE

Brødrene A&O Johansen kom ud af et svært tredje kvartal med tilbagegang på både top- og bundlinjen.

Byggevarekoncernen var i perioden negativt påvirket af en væsentligt lavere salg trods flere kunder sammenlignet med sidste år.

Udviklingen i kvartalet fik tidligere på måneden selskabet til at nedjustere sine forventninger. I den forbindelse fremlagde A&O Johansen også foreløbige omsætnings- og overskudstal for tredje kvartal.

Både de nye forventninger og de foreløbige tal bekræftes i torsdagens regnskab.

I tredje kvartal omsatte A&O Johansen for 1229,3 mio. kr. mod 1328,6 mio. kr. i samme periode et år før.

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte på 95,6 mio. kr. mod 122,1 mio. kr. i tredje kvartal af 2022, og resultatet før skat lød på 63,3 mio. kr. mod 91,6 mio. kr.

”Markedet oplevede et brat og uventet fald i september, hvilket fik A&O til at sænke forventningerne for resten af året,” skriver selskabet.

Mens antallet af kunder, der besøger A&O’s butikker var højere end i september sidste år, er størrelsen på indkøb faldet i begge segmenter. Dertil er markedsaktiviteten inden for den grønne omstilling faldet betydeligt sammenlignet med sidste år - særligt inden for varmepumper, fremgår det videre.

Trods en negativ udvikling på byggevaremarkedet formåede selskabet i tredje kvartal endog at tage markedsandele, skriver A&O i regnskabet.

Byggevarekoncernen bekræfter sin prognose for 2023 om en omsætning i niveauet 5150-5300 mio. kr., et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 400-430 mio. kr. og et resultat før skat på 260-290 mio kr.

Forventningerne blev nedjusteret 12. oktober.

Mio. kr.
Q3 2023
Q3 2022
FY 2022
Nettoomsætning
1229,3
1328,6 5375,0
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 95,6
122,1
491,6
EBIT
72,1
93,9
383,6
Resultat før skat
63,3
91,6
377,4
Nettoresultat
49,4
71,6
294,5




Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også