Freetrailer når rekord med 1 mio. udlejninger på et år

Med flere lokationer og udrulningen af flere enheder når den danske trailerudlejer en milepæl.
Den danske trailerudlejer har blandt andet øget antallet af udlejningssteder til 4325 hos selskabets samarbejdspartnere. | Foto: Freetrailer/pr
Den danske trailerudlejer har blandt andet øget antallet af udlejningssteder til 4325 hos selskabets samarbejdspartnere. | Foto: Freetrailer/pr
AF MARKETWIRE & Detailwatch

Freetrailer runder 1 mio. udlejninger på 12 måneder for første gang i selskabets historie. Rekorden er især drevet af flere lokationer og udrulningen af flere enheder.

Det oplyser selskabet, der gør sig i deleøkonomi via booking og udlån af trailere, i en pressemeddelelse.

”Den milepæl, vi i dag kan fortælle om, flugter fuldstændig med vores strategiske målsætninger. Succesen afspejler den stigende efterspørgsel på Freetrailers udlejningsprodukter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland,” siger Nicolai Frisch Erichsen, der er administrerende direktør i Freetrailer.

Antallet af udlejninger er steget 22 pct. sammenlignet med de foregående 12 måneder.

Det hænger sammen med, at Freetrailers antal lokationer hos selskabets partnere er steget med 52 pct. og nu har passeret 1050, oplyser selskabet i meddelelsen.

Samtidig er antallet af udlejningsenheder steget til 4325 hos selskabets samarbejdspartnere, efter udrulningen af 1275 nye enheder de seneste 12 måneder. Nicolai Frisch Erichsen slår fast, at Freetrailer ser frem til at fortsætte med at udvide sine tjenester i fremtiden, oplyser selskabet i meddelelsen.

Senest udvidede Freetrailer sit samarbejde med lavprisbyggekæden Jem & Fix i september. Til at begynde med var det meningen, at 460 trailer skulle indgå – men det tal blev opjusteret til 561 trailere, som i løbet af september og oktober blev rullet ud til de lokale byggemarkeder.

Aktien falder 1,2 pct. til 24,70 kr. på Spotlight-børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også